Socialt botilbud får digital løsning og ekstra tid til borgere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

Kommunernes Landsforening indikerer i en analyse af 40 botilbud i ti kommuner, at der er et stort potentiale for at effektivisere driften af de sociale tilbud.

En medarbejder på et socialt tilbud bruger i gennemsnit 107 minutter pr. vagt på dokumentation og koordinering med kolleger. På botilbuddet Poulstruplund i Hjørring Kommune gjorde afdelingsleder Anne Mette K. Drustrup noget ved det. 

Læs mere i Inspirationskatalog: Veje til en mere effektiv drift af botilbud

- Vores borgere kan være både selvskadende og udadreagerende. Derfor skal medarbejderne hele tiden være opmærksomme på alle små detaljer i de individuelle aftaler og den måde opgaverne skal udføres på. Så den enkelte borger føler sig tryg og har det godt, forklarer Anne Mette K. Drustrup.

- Det kan være helt afgørende for den enkelte borgers hverdag, om døren bliver åbnet rigtigt, og om medicinen bliver givet på præcis den samme måde hver gang, fortsætter Anne Mette K. Drustrup.

Overblik tog tid
Tidligere måtte medarbejderne derfor bruge mange minutter dagligt bare på at skaffe sig overblik. Tilbuddets socialfaglige it-system gav ikke det fornødne overblik og understøttede ikke den daglige opgaveløsning i praksis.

- Vi havde 18 whiteboards hængende i huset, og de var fuldstændig tilklistret med lister over opgaver og aftaler, post-its og meget andet,  som medarbejderne skulle huske på. Ofte måtte medarbejderne skrive de meget præcise instrukser ned i hånden, så de kunne have notaterne med rundt i huset. - Medarbejderne havde et stort behov for - og ønske om - et støtteværktøj, forklarer Anne Mette K. Drustrup.

Hjørring Kommune ønskede at teste en løsning, der understøttede medarbejdernes behov. Anne Mette K. Drystrup greb chancen og tilmeldte sin arbejdsplads som pilottilbud.

- Efter at have set tre forskellige løsninger, valgte vi EG Sensum Shareplan, som samler alle oplysningerne og giver medarbejderne det fornødne overblik, forklarer Anne Mette K. Drustrup.

- Hvor medarbejderne tidligere skulle lede efter oplysninger femten forskellige steder i fem mapper og på de mange whiteboards, så har de nu alle relevante oplysninger på deres mobil, så snart de har fået tildelt de borgere, som de har ansvaret for på dagen.

Mærkbar effekt i hverdagen
Effekten af større overblik i hverdagen er markant og mærkbar.

- Vi kan nu reducere den tid, vi bruger på overlap mellem nattevagt og dagvagt om morgenen med 20 minutter pr. medarbejder pr. vagt. Det er tid, som vi kan bruge direkte på kerneopgaven, det vil sige sammen med borgerne, siger Anne Mette K. Drustrup.

Medarbejderne sparer også tid på andre opgaver i hverdagen. Fx har borgerne som en del af løsningen fået deres egen infoskærm i fællesrummet, hvor de kan se, hvem der er på arbejde, hvad de skal have at spise og de planlagte aktiviteter.

- Alt er meget simpelt bygget op. Mange af vores borgere kan selv sagt ikke læse. Men når de ser et billede af en bold og en hal, så ved de, at der er boldspil i hallen i dag. Det giver borgerne en større tryghed. Samtidig slipper medarbejderne for hele tiden at skulle besvare de samme spørgsmål, når de har travlt med andre opgaver.

Glade medarbejdere giver trygge borgere
Bedre overblik har imidlertid også været med til at øge medarbejdernes arbejdsglæde og borgernes trivsel. Selv om de afledte effekter af arbejdsglæde, kan være svær at gøre op, er Anne Mette K. Drustrup ikke i tvivl:

- De fleste medarbejdere på socialområdet er drevet af stor samvittighed og engagement. Så derfor giver det medarbejderne en stor tilfredshed, når de ser, at de kan løse deres opgaver rigtigt uden at glemme noget vigtigt.

Samtidig kan medarbejderne give hinanden gode arbejdsbetingelser, idet de online kan se, hvis en kollega har opgaver, der "hænger". De hjælper hinanden ved at spørge ind til, om vedkommende har glemt at "sætte flueben ved opgaven" eller om der er brug for en hjælpende hånd. 

Ud over medarbejderne får løst de aftalte opgaver på den rigtige måde, skaber overblikket også ro i huset på anden vis.

- Borgerne profiterer af, at medarbejderne har fået større overblik over opgaverne. Vi ser en faldende tendens til udadreagerende adfærd, færre tilfælde af utilsigtede hændelser fx i form af fejl i medicingivningen, samt færre magtanvendelser i huset. Det tilskriver jeg, at borgerne er mere trygge nu, slutter Anne Mette K. Drustrup.

Se mere om det socialfaglige it-system EG Sensum Shareplan i videoen til højre.

Se flere nyheder fra Welfare Tech

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.064