23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Slagtesøers dyrevelfærd skal optimeres

Forholdene for de godt 500.000 danske slagtesøer, som hvert år køres til slagterierne, skal forbedres så dyrene belastes mindst muligt under transport. Det skal ske i led af et nyt projekt med deltagelse af Teknologisk Institut.

Det nye projekt har deltagelse af Teknologisk Institut, Danish Crown, transportvirksomheden SPF, Vejen, og Aarhus Universitet. Via støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet skal fagfolkene her se på, hvordan forholdene for slagtesøerne, der har fået et eller flere kuld grise, kan optimeres så de udsættes for så få gener som muligt på vejen til de særlige slagterier de bliver slagtet på.

– Antallet af slagterier, som modtager søer, er faldet i Danmark, og derved er transporttiden forlænget. Slagtesøer er mere udsatte end slagtesvin pga. alder og andre svækkelser, og derfor er det oplagt at se på mulighederne for at optimere deres velfærd under transporten, siger senior projektleder Margit Dall Aaslyng fra Danish Meat Research Institute, DMRI på Teknologisk Institut.

Undersøgelse af nuværende praksis
I projektet SOTRANS skal forskerne i første omgang analysere den nuværende praksis for transporten. Her vil både svineproducenter og transportører inddrages. Herefter skal der udføres forsøg, hvor man ser på faktorer som gruppestørrelse, transporttid, klimaforhold i transportvognene, tildeling af vand under transporten, med mere.

Læs mere her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Send til en kollega

0.047