Folkemødet 2018 i ord og billeder

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

Folkemødet 2018 var rig på debatter om fremtidens pleje- og sundhedsvæsen. Welfare Tech giver her 5 nedslag i debatterne om digitalisering, offentlig-privat samarbejde, diabetesindsatser, big data og de unges ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.

Teltpælene er rykket op, bannerne rullet sammen og de mere end 110.000 gæster er taget hjem. Det 8. Folkemøde på Bornholm kan se tilbage på fire fantastiske dage, fyldt med debatter, meningsudvekslinger og netværk på kryds og tværs. Igen i år dominerede sundhedsdebatterne Folkemødet og skabte en åben dialog om brugen af sundhedsdata, kunstig intelligens, sundhedsapps og samarbejdet mellem private virksomheder og offentlige organisationer, når der skal tænkes nyt i sundhedssektoren.
 
Vi giver her 5 nedslag i ord og billeder fra de mange debatter; fra digitalisering over offentlig-privat samarbejde, diabetesindsatser og big data til de unges ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.
 
Digitalisering: Topchef André Rogaczewski, der fornylig høstede et trecifret millionbeløb på børsnoteringen af it-virksomheden Netcompany, efterlyste i en debat hos KL et større momentum i udviklingen af sammenhængende it-systemer til det offentlige.
 
- Vi er enige om at gøre noget sammen. Det er en modningsproces, og derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden er klar, hvis grænserne rykker sig, så vi kan tage skridtene frem, sagde André Rogaczewski.
 
Debatpanelet var enige om, at digitalisering har et stort potentiale i det offentlige. Alle parter har et ansvar for processen, men der er også usikkerhed omkring, hvem der driver de enkelte spor. Derfor skal der sættes nogle konkrete områder og funktioner op, som man vil lave en sammenhængende digitalisering til, og der skal laves en handlingsplan, som man i fællesskab kan eksekvere på.
 
- Udfordringerne vi har med digitalisering i Danmark skyldes, at vi er langt foran andre lande, sagde André Rogaczewski. Dét øger borgerens forventninger til systemerne og til hvordan, vi som borgere kan modtage velfærdsydelser digital - som vi kender det fra andre områder i vores hverdag. Vi skal som borgere ikke mærke, at der er forskellige systemer, der taler sammen, eller hvordan sammenhængene skabes mellem de forskellige forvaltninger. Det skal bare virke! Samtidig stiller det krav til etiske og demokratiske hensyn, så tilliden til borgeren bevares. For hvordan forholder vi os som borger til, at data, indsamlet til et formål, bruges til et andet? Det har et enigt Folketing tidligere på året givet hinanden håndslag på, at retssikre i en ny aftale om digitaliseringsklar lovgivning.  
 
Offentlig-privat samarbejde: Fra OPS-scenen blev der sat fokus på, hvordan det offentlige får mere ud af potentialerne hos de små entreprenante innovatører. Fem virksomheder og to kommuner var inviteret ind til en snak om, hvordan samarbejdet og relationerne mellem de private virksomheder og offentlige organisationer kan forbedres.
 
- Det er svært at gennemskue, hvad der er oppe og nede i kommunerne. Der er en enorm målgruppefokusering, mens det vi forsøger at skabe er værdi for alle borgere i kommunen, sagde Thit Aaris-Høeg fra Fonden for Socialt Ansvar.
 
Kommunerne skal sætte innovation på dagsordenen og turde gentænke sig selv som kommune, fx gennem fælles uddannelse. Og så skal vi væk fra nulfejlskulturen lød opfordringen.
 
- Skabelse og innovation mellem det offentlige og det private skal have plads til at fejle, og til at lære af fælles erfaringer. Det er ærgerligt, at det er blevet kasser, hvor kommuner og virksomheder sidde på hver sin side. Vi skal sammen finde nye veje, via samarbejder og lære af hinanden, lød det fra Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk Kommune, og Allan Westh, centerchef i Bornholms Regionskommune.
 
Samarbejdet skal skabe værdi for både det offentlige og det private. Det oplever de hos Wavecare.
 
- Vi skal ikke kun skabe løsninger men også forretning. De løsninger Wavecare har udviklet sammen med det offentlige eksporteres i dag til udlandet og der er tegn på yderligere vækst, sagde Bjørn Wennerwald fra Wavecare.
 
Diabetesindsatser: Diabetesforeningen inviterede til prisoverrækkelse med kongelig deltagelse. H.K.H Prins Joachim overrakte Diabetesforeningens Handlingspris 2018, som gik til Vejle Kommune. Prisen blev givet for kommunens opsøgende sygepleje, der dokumenterer effekter, sætter borgerne i centrum og individualiserer behandlingstilbuddene til den enkeltes behov. Det er god inspiration for andre kommuner til, hvordan man får stillet tidlige diagnoser og skaber samarbejde på tværs af fagligheder. Og det er nødvendigt i en tid, hvor flere danskere lever med diabetes. Dels er det i dag muligt at leve længere med sygdommen takket været tidlige og forebyggende indsatser, dels rammes flere af Type 2-diabetes som følge af usund livsstil med overvægt og for lidt motion.  
 
- Type 2-diabetes er en stor udfordring, der koster flere mennesker livet end malaria, tuberkolose og hiv - til sammen. Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt, sagde H.K.H Prins Joachim, der er protektor for Diabetesforeningen.
 
Vi ønsker stort tillykke til Vejle Kommune.
 
Big data: Et af de helt store buzzwords i sundhedssektoren er big data, for i en tid, hvor der er øget efterspørgsel på, hvad hospitalerne og plejesektoren skal levere, mens ressourcerne bliver færre, er automatisering via sundhedsdata interessant. Både i forhold til forebyggelse og til kvaliteten i ydelserne.
 
I et 1-årigt projekt på Syddansk Universitet og OUH Odense Universitetshospital har man ved hjælp af dataalgoritmer kunne nedbringe forebyggelige hospitalsindlæggelse af svage ældre med 50%. Via data fra hjemmehjælpen og lægebesøg kan algoritmen opdage ændrede mønstre i de ældres tilstand og give et tidligt varsel. Omvendt er der også en skyggeside i form af de etiske overvejelser, der rejser sig, når personfølsomme data samles og deles.
 
- Det er fornuftigt og vigtigt, hvis vi kan bruge sundhedsdata til forebyggelse og sundhedsbehandling. Men vi er også optagede af borgernes privatliv. Vi skal spørge, hvad borgene vil. Inddrage dem, og fortælle, hvad dataene bruges til. Vi skal have accept fra dem og alternativer klar, hvis de ikke vil dele data. Ellers risikerer vi at miste tilliden i et overvågningssamfund, hvor staten ved mere om en selv, end man selv gør, lød det fra Sine Jensen fra Forbrugerrådet TÆNK.
 
Hvad vil de unge have?: En af de mest overraskende debatter var et dialogmøde hos OUH Odense Universitetshospital, hvor fem unge i alderen 20 til 25 år var sat stævne for at høre, hvilke forventninger de havde til fremtidens sundhedsvæsen. Ikke blot som fremtidens patient men også som pårørende. Til stede var også et panel af ledere fra sundhedsorganisationer, regioner og uddannelsesinstitutioner, her i blandt Welfare Tech, der spurgte ind til de unges tanker.
 
Digitale løsninger må ikke være en erstatning for den direkte patientkontakt, lød det enstemmigt fra unge-panelet. Tryghedsfølelsen ved den personlige samtale med lægen eller sygeplejersken, kan ikke erstattes med sundhedsapps eller videokonferencer.   
 
- Jeg bruger patientappen til at slå sygdomme op. En app kan give mig beskeder og påmindelser, ligesom den kan bruges til at booke tider og forny recepter. Men når jeg er patient, vil jeg gerne have, at der er nogen der passer på mig, sagde en fra ungdomspanelet.
 
En af de positive ting ved sundhedsapps er tilgængeligheden og muligheden for at tjekke dem, når man har tid. eBoks og hjemmesider er ofte for tidskrævende, med for mange klik inden man når den information, man har brug for. Og så er de sjældent mobilvenlige. Rådet lød: Gør det lettere og hurtigere at få den information, man har brug for via telefonen.  
 
- Hvorfor ansætter I ikke nogle ’mellem-mennesker’, der kan give en personlig samtale. Den vigtigste del i sundhedsvæsenet, når man fejler noget, er tryghed, og det kan man bedst få via personlig kontakt, lød det.  
 
Læs hele artiklen på welfaretech.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Send til en kollega

0.101