23948sdkhjf

Nyt testcenter sætter fokus på fremtidens digitale teknologier

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

Public Intelligence og Welfare Tech tager skridtet ind i fremtidens digitale tidsalder og åbner et testcenter midt i Odense, hvor teknologivirksomheder kan teste og udvikle de teknologier, der kommer til at være en del af fremtidens sundhed.

Tænk hvis dit hjem var et personligt sundhedscenter. Tænk hvis dit toilet kunne fortælle, om du bliver syg om tre dage og trænger til en ekstra dosis vitaminer. Tænk hvis køleskabet eller vandhanen kunne kalde på dig, når du trænger til at spise eller drikke. Alt dette og meget mere bliver virkelighed inden for de 5 til 10 år.

Public Intelligence og Welfare Tech tager skridtet ind i fremtidens digitale teknologier og åbner et testcenter midt i Odense, hvor teknologivirksomheder kan teste og udvikle de teknologier, der kommer til at være en del af fremtidens sundhed.
 
- Testcenteret bliver et omdrejningspunkt for test og videreudvikling af sundhedsrelaterede teknologier og kommer til at være en ekstra muskel for det robot- og teknologifokus, der kendetegner vores teknologiklynge i Odense, siger Christian Graversen, adm. direktør i Welfare Tech.
 
Testcenteret kommer i daglig tale til at hedde HumanFIT – en forkortelse af navnet Human Friendly IT.

Et brugervenligt testcenter
Begreber som IoT (Internet of Things), mHealth og eHealth vinder hastigt frem i sundhedsvæsenet, og ting som virtual reality og intelligente sensorer og robotter er ikke længere vilde fremtidsscenarier, men står på tærsklen til at være naturlig del af sundhedstilbuddene. Det betyder helt kort, at alle ting bliver forbundne via internettet, og det åbner op for en lang række muligheder inden for sundhed eller velfærd. Det er disse muligheder og nye teknologier, som det nye testcenter vil sætte fokus på.
 
- Vi tager et stort teknologisk skridt med opbygningen af et testcenter.Vi er ikke så fokuserede på, om vi kalder det IoT, mHealth, eHealth eller noget helt fjerde.Vi tager som altid udgangspunkt i sundhed og velfærd for de mennesker, der skal leve med teknologien i fremtidens hverdag. Teknologi er kun interessant, hvis den opleves som værdifuld for brugerne. Dig og mig, siger Peter Julius, CEO og partner i Public Intelligence.                       
 
Med testcenteret, HumanFIT, vil teknologivirksomheder kunne teste og udvikle nye sundhedsteknologier, og få brugernes feedback undervejs. Virksomhederne vil også kunne teste deres produkters kommercielle potentiale ved at samarbejde med hospitaler og kommuner i en række forskellige testforløb.
 
Public Intelligence er hovedpartner for testcenteret og står for udvikling, etablering og drift. Centeret supporteres desuden af en stærk partnerkreds, som tæller blandt andet Welfare Tech, Microsoft, OUH Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet og teknologivirksomhederne Life-Partners og Alerto Care.
 
Etableringen af testcenteret hjælpes på vej af projektet VelfærdsInnovation med Nyttige Data (VIND), som drives af Welfare Tech, med støttet fra Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionudvikling.
 
Testcenteret udvikles over de næste 15 måneder og får fysisk adresse hos Public Intelligence, Billedskærervej 17 i Odense.
 
Yderligere information
Vil du gerne vide mere om testcenteret er du velkommen til at kontakte:  
 
Peter Julius, CEO, Public Intelligence, T. +45 3070 8593, peter@publicintelligence.dk
Christian Graversen, adm. direktør, Welfare Tech, T. +45 2128 8419, cgra@welfaretech.dk
 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Send til en kollega

0.066