23948sdkhjf

Hvem skal tage sig godt af mit kæledyr, hvis jeg bliver indlagt?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

Hvert år er der flere kæledyr, som risikerer at blive efterladt og mistrives, fordi deres ejer bliver akut indlagt og der ikke er en plan for, hvem der skal tage sig af kæledyret. Nødkaldsfirmaet CEKURA har indgået samarbejde med Dyreværnet.

Gamle Hr. Olsen – går tur med labradoren Svante en kold dag i december. Hr. Olsen glider på det glatte fortov og slår sig alvorligt. Heldigvis ringer en forbipasserende 112 og en ambulance henter hurtigt Hr. Olsen. Men Svante kommer desværre ikke med. Svante bliver i stedet bundet til en nærliggende lygtepæl. Overladt til sig selv.

Situationen er fiktiv, men ikke desto mindre sandsynlig. Heldigvis har langt de fleste ældre borgere en pårørende, en nabo eller familie, som kan tage ansvaret for et kæledyr, hvis uheldet er ude og borgeren skal en tur på hospitalet eller af helbredsmæssige årsager ikke kan tage sig af sit kæledyr i en periode.

Bekymringer kræver flere kræfter for den ældre borger
Hvad nu, hvis en borger – ligesom gamle Hr. Olsen - skal indlægges og ikke har mulighed for dyrepasning og må efterlade sit kæledyr til sig selv? Sundhedssystemet er kun for mennesker og det betyder, at kæledyr efterlades alene. Gamle Hr. Olsen bruger måske flere kræfter på at bekymre sig om sit efterladte kæledyr fremfor at bruge kræfterne på at komme til hægterne igen.

- Vi vil gerne give borgerne tryghed i alle aspekter af deres liv. For jeg mener, at det er en stor belastning for en borger at være indlagt og samtidig være bekymret for sit kæledyr. Vi ved af erfaring, at for mange ældre er kæledyret ét og alt, siger Søren Viktor Nielsen, Senior Marketing Manager hos CEKURA, og fortsætter:

- Gennem en af vores brugere, Flemming Westergaard fra Ældrerådet i Århus Kommune, blev vi oplyst at, der var mange ældre borgere, der er bekymrede for, hvad der vil ske med deres kæledyr, hvis de selv får et ildebefindende og kommer på hospitalet. Derfor tog vi sammen med Flemming kontakt til Dyreværnet. De kunne se idéen i at give ældre borgere denne form for tryghed og sørge for, at et kæledyr ikke mistrives alene hjemme.

Dyreværnet og CEKURA passer på kæledyrene
Mange tusinde ældre borgere er i forvejen tilknyttet CEKURA's nødkaldsservice. Med ét tryk på nødkaldsknappen kan den ældre borger få hurtig hjælp – både ude og hjemme. Samarbejdet mellem Dyreværnet og CEKURA sikrer, at der på forhånd er indgået en aftale om, hvad der skal ske med et kæledyr, hvis borgeren får det dårligt. På den måde, kan den ældre borger bruge kræfterne på at komme til hægterne igen – og vide, at der bliver passet godt på deres højtelskede kæledyr.

- Efter vi igangsatte samarbejdet med Dyreværnet har vi fået en del positivt feedback fra både nuværende kunder gennem vores tryghedssamtaler, nye kunder samt en kommunal visitationsenhed, som efterspørger noget lignende, fordi de tit oplever bekymring hos ældre mennesker med kæledyr, slutter Søren Viktor Nielsen fra CEKURA.

For mere information om CEKURA, nødkaldsalarmer (tryghedsalarmer) eller samarbejdet med Dyreværnet kontakt Søren Viktor Nielsen, Senior Marketing Manager hos CEKURA, T. +45 2335 1271, sornie@cekura.dk. Læs mere på CEKURA's hjemmeside.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Send til en kollega

0.073