23948sdkhjf

DigiRehab har fået hul på det norske marked 

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

Træning med DigiRehab har givet livet tilbage for ægteparet Kristiansen, syd for Oslo. Det digitale træningsredskab har for alvor fået hul på det norske marked og rulles nu ud i den første norske kommune.

Som den første kommune i Norge har Ski Kommune syd for Oslo valgt at tage DigiRehab i brug. Det sker i første omgang med et omfattende testforløb, hvor Ski Kommunes hjemmepleje vil afprøve det digitale træningsredskab i efteråret 2018.
 
DigiRehabs resultater og potentiale har dog allerede skabt genlyd i det norske.
 
Blandt andet har det norske Arbeiderparti i en video på Facebook bakket op om DigiRehab som et godt eksempel på velfærdsteknologi, der kan øge både livskvalitet og selvhjulpenhed blandt ældre. Man sparer transport til træningscenteret og rammer den målgruppe, som enten ikke kan eller ønsker at deltage i fælles træning. Arbeiderpartiets ældrepolitiske ordfører kalder DigiRehab: "Velfærdsteknologi, når det er bedst."
 
Se videoen her

De første norske resultater
Allerede i foråret 2018 testede DigiRehabs fagansvarlige medarbejder i Norge redskabets funktioner, og hvordan det kunne bruges til træning sammen med flere norske borgere. Målet var at få en pejling af, om de danske resultater, som forventet, kunne overføres til borgere i Norge.
 
Og det kunne de. De norske test-borgere blev som ventet langt mere selvhjulpne og fik øget livskvalitet. Mette Kristiansen, der har rygskade, er en af de borgere, der havde stor glæde af DigiRehab. Til Norsk TV2 fortæller hun, hvordan træningen med DigiRehab har givet hende mobiliteten tilbage. Også hendes mand er begejstret og stolt over de fremskridt hun har opnået
 
- Vi har fået et helt nyt liv takket være træningen, siger Tom Kristiansen til Norsk TV2.
 
Se indslaget her
 
Stor interesse fra udlandet
Udrulningen af DigiRehab i Norge er et led i en større eksport-plan for DigiRehab, der indtil videre også er i brug i Island.

- Vi oplever interesse fra flere lande omkring os. Vi har med DigiRehab skabt et redskab, der kan øge de ældres selvhjulpenhed på en omsorgsfuld og samtidig meget ressourcebevidst måde. Det er dybest set relevant i hele den vestlige verden, siger Niels Heuer, direktør i DigiRehab.

I Norge vil DigiRehab blive brugt præcist som i Danmark. De ældre tilbydes 2 x 20 minutters træning om ugen i eget hjem med støtte fra en hjemmehjælper og de personligt målrettede træningsprogrammer i DigiRehab.

Læs mere om DigiRehab på WelfareTech.dk
 
 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Billeder & videoer

2018-10-18-DigiRehab-har-fået-hul-på-det-norske-marked 

Send til en kollega

0.061