23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Brandsikkerhed for dig og dine pårørende

Har du husket at brandimprægnere din juledekoration og købt elektriske stearinlys?

Center for Velfærdsteknologi Nord har indgået et samarbejde med Nordjyllands Beredskab og lavet udstillingen ”Brandsikker Bolig”. Brandrisikoen i hjemmet er især høj hos ældre borgere og hos borgere med misbrugsproblematikker. Formålet med udstilling er at vise, at det ikke nødvendigvis behøver at være de store tiltag, som skal til for at øge sikkerheden. I udstillingen er der fokus på køkkenet, stuen og soveværelset, da det ofte er her, at brand opstår. Til den kommende højtid kan der fås imprægningsvæsker, der kan gøre din juledekoration brandhæmmende. Imprægningsvæskerne er også gode til møbler, tæpper og andet i et område, hvor der ryges. I køkkenet og stuen kan man forbygge ved at købe en kaffemaskine, brødrister, strygejern, elektriske stearinlys og lignende apparater, der slukker selv eller har timer. På den måde undgås det, at fx kaffemaskinen står tændt natten over, og evt. antænder køkkenet. Komfuret udgør også en brandrisiko, som man bør overveje. Fx med udskiftning til induktionskomfur eller opsætning af komfurvagt.

Se også et eksempel på et mobilt brandbeskyttelsessystem, som kan slukke de brande som forebyggelse ikke kan redde. Systemet kan hurtigt og enkelt installeres i boligen uden at det betyder store og dyre indgreb i boligen som de faste systemer.

Rygning er en hyppig brandårsag og i udstilling finder du en rygerobot og e-cigaret som produkter, der kan minimere risikoen her. Derudover findes en lang række tekstiler som sengetøj, tæpper, gardiner og tilmed madrasser som er brandhæmmende, der også vises i udstilling. Du finder også forskellige alarmeringssystemer til borgere med nedsat syn og hørelse.

Besøg Centret for at se og høre om hele den nye udstilling.

Center For Velfærdsteknologi
Fåborgvej 15A
9220 Aalborg Øst
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35433589
P nummer: 1020020241

Kontaktperson

JMG
Jakob Mulbjerg Gravers
Informationsmedarbejder
+45 25202884 jgra-aeh@aalborg.dk

Send til en kollega

0.049