23948sdkhjf

Finanslovsforslag støvsuget for penge til ældreplejen

For en uge siden fremsatte regeringen et forsinket finanslovsforslag for finansåret 2023. Regeringen har store reformplaner på ældreplejen og den offentlige sektors vegne, men der er ikke afsat så meget som en krone til at indfri ambitionerne. Inflationen får skylden

Finansloven er speciel i år. Sidste års valgkamp blev afholdt præcis på det tidspunkt, hvor Folketingets partier under normale omstændigheder ville blive enige om en ny finanslov. Derfor blev der ikke vedtaget en finanslov sidste år, selvom der står i grundloven, at det skal der.

Der er imidlertid en kattelem i grundloven, og den kaldes for en midlertidig bevillingslov. I praksis betyder det, at de økonomiske rammer udstukket i den gamle finanslov fortsætter ind i det nye finansår, indtil en ny finanslov kan vedtages. Således har finansloven 2022 reelt reguleret statens finanser i 15 måneder.

I torsdags fremlagde Finansministeriet en finanslov for resten af 2023, og vi skriver snart den første april. Senest 1. september skal finansloven for 2024 fremlægges, så der går maksimalt fem måneder, før et nyt finanslovsudkast leverer baggrundsstøj til den almindelige politiske debat. 

Finanslovsforslaget for 2023 er støvsuget for direkte initiativer på ældreområdet. Kun to meget små indirekte initiativer kan identificeres, som måske kan have en svag effekt på ældreplejens arbejdsvilkår.

I finansloven gives et skattefrit engangsbeløb på 5000 kroner til alle folkepensionister (1,5 milliarder kroner i alt). Det svarer til cirka 2,8 procent af en enlig folkepensionists årlige udbetalte grundbeløb. År til år inflationen i Danmark er i øjeblikket ca. 7,7 procent.

Med meget god vilje kan man argumentere for, at folkepensionisters rådighedsbeløb inflationsskrumper mindre, end det ellers ville have gjort, og det måske kan have en svag indirekte effekt på de ældres økonomiske humør og derfor på ældreplejens arbejdsvilkår.

Derudover afsættes der på finansloven penge til regeringens akutpakke for hospitalsvæsenet (to milliarder kroner over to år). Da ældre er den befolkningsgruppe, som hyppigst anvender hospitalsvæsenet, kan der også her argumenteres for en lille aflastende effekt på ældreplejen. Hvis adgangen til sundhedsvæsenet bedres, kan helbredskritiske situationer i ældreplejen måske afhjælpes nemmere.

Da det offentliges samlede udgifter for 2023 er 968,6 milliarder kroner, udgør akutpakke og ældreinflationscheck tilsammen 0,26 procent af de samlede offentlige udgifter for 2023.

Og det er det. Ingen andre ældrerelaterede initiativer på finansloven kan identificeres. Interesseorganisationen for dem, der har brug for ældrepleje, Ældre Sagen, og interesseorganisationen for dem, der leverer ældreplejen, FOA, er ikke imponerede.

FOA: Kommunerne ladt i inflationsstikken

I FOA er man bekymrede for, at der i finansloven ikke taget højde for de problemer, som kommunerne oplever med inflation.

- Vi savner en reel håndtering af inflationsudgifterne i kommuner og regioner, siger formand for FOA Mona Striib om finansloven.

I 2022 har inflationen været højere end Finansministeriet har forudsat i deres beregninger af bloktilskuddet til kommunerne. I 2022 fik kommunerne et bloktilskud på godt 85 milliarder kroner, og ved beregningen af dette bloktilskud forudsatte Økonomistyrelsen en inflation på 5,2 procent. Inflationen blev dog 7,7 procent, og med mellemregninger betyder det, at kommunerne i 2022 har manglet 1,65 milliarder kroner. For de penge kan man drive samtlige plejehjem i otte gennemsnitskommuner.

Den ifølge FOA utilstrækkelige inflationsregulering har ført til budgetoverskridelse i kommunerne, og Mona Striib beskriver ”det som uvist, om der vil blive uddelt dummebøder for den overskridelse af budgetterne, som nogle kommuner har været tvunget til.”

Magasinet Pleje har i denne uge beskrevet, hvordan en række kommuner allerede nu må spare, hvis pengene til velfærd skal række året ud.

Ældre Sagen: Ikke én krone til bedre pleje

Det vil være en overdrivelse at beskrive Ældre Sagens reaktion på finanslovsforslaget som begejstret. Ældre Sagen skriver, at der med finanslovsforslaget ikke bliver penge til ”én times bedre omsorg, end der er i dag.”

Samtidig udtrykker Ældre Sagen skuffelser over, at der ikke er afsat penge til arbejdet med en reform af ældreplejen og en ny ældrelov.

- Regeringen har anerkendt behovet for en omfattende reform af ældreplejen. Den reform koster mange flere penge, end regeringen indtil nu lægger op til at bruge. Indtil pengene kommer op af lommen, bliver plejen af vores svækkede ældre kun dårligere, siger adm. direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Ældresagen vurderer, at der mindst skal bruges to milliarder kroner på at realisere en ny ældrelov over de næste to år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141