Områdeleder: - Ny ble har stor betydning for borgernes trivsel
RETTELSE: Denne artikel har indeholdt en række udsagn, der var i strid med mediets redaktionelle retningslinjer. Disse er nu fjernet og rettet. Magasinet Pleje beklager.
I Aabenraa Kommune har man sat en bluetooth-monitoreret ble i fuld drift på kommunens plejehjem. Det er en opfindelse, som gør livet lettere for borgere og plejepersonale på samme tid. I realtid og på afstand kan plejepersonale tjekke, om en ble skal skiftes.
- Der er et stærkt værdighedselement i anvendelsen af de nye bleer. Tidligere skulle vi faktisk bryde borgerens intimsfære for at kontrollere, om en ble skulle skiftes, og ofte var der ingen grund til bleskift, men borgerens intimsfære var alligevel brudt. I dag undgår vi unødigt at kontrollere borgerne, og det bidrager betydeligt til borgernes værdighed, siger Helle Hansen.
Helle Hansen er leder af Aabenraas plejehjem, og derfor står hun midt i de udfordringer, som kendetegner ældreplejen i hele Danmark. Som i alle andre kommuner kommer Aabenraas ældre i dag først på plejehjem, når alle plejemuligheder i eget hjem er udtømte.
Undersøgelse: 39 minutter sparet
Det betyder, at bleer og bleskift er en integreret del af plejehjemshverdagen. Jo lettere og mindre indgribende den opgave løses, jo bedre.
Men hvad er det ved den nye ble, som gør en af ældreplejens store opgaver væsentligt mindre? Kernen i teknologien er, at plejepersonalet på en smartphone helt præcist kan se, hvornår det er tid til at skifte en ble. Ikke to timer for sent, og ikke fire timer for tidligt. Og de kan løbende følge med i fyldningsniveauet af bleen.
- Bleen og den tilhørende software er tiltænkt til brug af sundhedspersonale til at monitorere og underrette sundhedspersonale om fugtighedsniveauer i vores voksenbleer, siger udviklingschef hos Abena Eva Tansem Andersen til Magasinet Pleje.
Abena er det danske firma bag den nye tech-ble, og Abenas tidlige undersøgelser peger på, at 39 minutter pr borger pr døgn kan spares på bleskift, at manuelle tjek af bleer stort set forsvinder, og lækager mere end halveres.
Forskelligt vandladningsmønster
Fra ældreplejens frontlinje fremhæver Helle Hansen også nattesøvnsfordelen.
- Mennesker har faktisk forskelligt vandladningsmønster. Nogle har flere små, andre få store. Med den nye løsning kan vi danne os overblik over en borgers vandladningsmønster, og det betyder, at vi kan vælge den rigtige ble til den enkelte borger. Og det rigtige valg af ble betyder for eksempel, at vi kan sikre vores borgere en søvn uden unødvendige afbrydelser. Det har stor betydning for borgernes trivsel, siger Helle Hansen.
I bleen sidder en lille prisbillig sensor, som bliver smidt ud med den brugte ble. En sensor, der måler fugtighedsgrad forskellige steder i bleen. 600 steder faktisk.
- Der kræves ingen håndtering fra plejepersonalets side ud over at fastgøre clipsen til selve bleen, hvilket er nemt og hurtigt. En anden fordel er, at sensorerne er meget fleksible og ikke forstyrrer beboerne i deres bevægelser, siger Eva Tansem Andersen fra Abena.
Abena og Aabenraa
- Aabenraa Kommune er den første danske kommune, som har taget de nye bleer i brug.
- Abena ligger også i Aabenraa og er en 70 år gammel familieejet virksomhed, som oprindeligt solgte og reparerede jutesække til landbruget.
- Ved overgangen til 1980’erne begyndte virksomheden at producere almindelige engangsbleer til børn, og det gør virksomheden stadig. Tre millioner styk om dagen.
- Familien bag Abena hedder Terp-Nielsen, og den ældste Terp-Nielsen, Jens, har tilmed været borgmester i Aabenraa i slutningen af 1980erne.
- I 2017 begyndte et samarbejde mellem Abena og Aabenraa Kommune om at fremstille en ble, som ikke skulle skiftes for tidligt og slet ikke for sent. Det meste af udviklingen er foregået i USA, men sønderjyder, både de ældre og plejepersonale, har leveret vigtige data i implementeringsfasen.
Kilde: Aabenraa Kommune og Abena
To 20-kroner i bleen
Clipsen er den avancerede del af løsningen. Den er knyttet til den enkelte borger og afsprittes og flyttes til en ny ble ved bleskift. Her sidder også en chip, som omformer data fra bleens sensor til et signal. Det signal sendes via bluetooth til små forstærkere placeret på plejehjemmet. Herfra er det ren internetkommunikation, præcis som på den computer eller telefon, som denne artikel læses på.
- Clipsen er udstyret med batteri og kommunikerer via BLE, bluetooth med lav energi, til relays. Clipsen vejer mindre end 20 gram, fortæller udviklingschefen hos Abena Eva Tansem Andersen en smule mere teknisk.
En 20-krone mønt vejer 9,3 gram, så to af dem i hånden, og man har vægten på ble-clipsen. Lavenergi bluetooth-signaler anvender helt ned til 0,01 watt, og kun i meget korte intervaller. Hvis man kipper lynhurtigt med en svag led-pære, så bruger man cirka 400 gange mere energi, end man bruger til at sende et kort bluetooth-lavenergisignal. Et af de små knapcellebatterier, dem på størrelse med en Gajol, kan holde et sådant bluetooth-signal kørende i et år eller mere.
| Regnskabsår | 2021 |
| Valuta | mio. DKK |
| Nettoomsætning | 4868,4 |
| Bruttofortjeneste | 511,5 |
| Resultat af primær drift | 306,5 |
| Resultat før skat | 322,6 |
| Årets resultat | 251,5 |
| Balancestatus | 2147,0 |
| Egenkapital | 970,1 |
| Antal ansatte | 371 |
| Kilde: CVR | |