23948sdkhjf

Denne uge er demensuge: Se hvad der sker

Uge 19 er demensuge i Danmark. Med Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark som motor sætter kommuner og foreninger fokus på, hvordan mennesker med en demenssygdom kan færdes sikkert i det offentlige rum

Fra i morgen mandag og en uge frem er årets demensuge, og temaet i år er, hvordan det kan blive mere trygt for mennesker med demens af komme fra A til B. Mennesker med demens er ofte nervøse for at færdes i det offentlig rum, og det fører til isolation i hjemmet.

Nedenfor kan man læse om de mange arrangementer landet over. Listen opdateres løbende ugen igennem. Nye tilføjelser vil være fremhævet med fed.

Demenssymbolet

demensvenligtdanmark.dk kan alle gratis bestille demenssymbolet. Det er et symbol, som mennesker med demens kan bære, og på den måde kan omgivelserne i det daglige tage hensyn til mennesker, som har en demenssygdom. Blandt andet Ældre Sagen gør en indsats for at udbrede demenssymbolet. Læs om Ældre Sagens arbejde med symbolet her.

Assens Kommune maler byen… lilla

Fra mandag vil lilla bænke pryde bybilledet i Assens. Lilla er demenssygdommens officielle farve. Forglemmigej-bænke er allerede etableret i Odense, Århus og København, og nu kommer Assens med på landkortet.

Det danske filminstitut

Filminstituttet bidrager med at lancere demensvenlige film og nye interaktive muligheder på ErindringsBio.dk. Filmene kan sætte gang i samtaler og hukommelse, og de er gratis at se online.

Alzheimerforeningens demensråd 2023

Demensrådet er Alzheimerforeningens årlige temadag. Under temaet "Bedre liv med demens – hver dag!" sætter foreningen fokus på livet og hverdagen for de mere end én million danskere, som enten selv har demenssygdom eller har tilknytning til et menneske med sygdom. Demensrådet finder sted på Hotel Comwell i Middelfart lørdag den 13. maj.

’Huskekager’ i Nyborg

Nyborg Kommune holder arrangementer i morgen mandag på Nyborg Torv. De første 100, som deltager i arrangementet, får i øvrigt en ’huskekage’. Men bare rolig, det er en rigtig kage, blot med et lille demenssymbol på.

På torvet i Nyborg kan man blive demensven og få en prøvetur i Nyborg Kommunes el-bus, som til daglig bruges til små ture og udflugter sammen med borgere med demens. Kommunens demenskor afholder også koncerter i denne uge. Demenskoret består af fem personer, som alle lever med demens.

Århus Kommune samarbejder med Arriva

Sammen med blandt andre DSB, Arriva og 22 af landets øvrige trafikselskaber bakker Midttrafik op om demensugen – blandt andet ved at sørge for, at alle medarbejdere kender det nationale symbol ”Håndsrækningen” og ved, hvad de skal gøre, når en passager bærer et sådant symbol.

Artiklen er en del af temaet Demensuge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078