23948sdkhjf

Markant forskel på personaleudskiftningen på plejehjem og i hjemmepleje

Hvis man vil kende navnene på sine kolleger, skal man vælge ansættelse på et plejehjem, ikke i hjemmeplejen

I både Rebild Kommune og Middelfart Kommune udskiftede man 61 procent af hjemmeplejepersonalet i 2021. På plejehjemmene var det også slemt, men slet i ikke i samme grad. Henholdsvis 34 og 28 procent smuttede fra plejehjemmene Rebild og Middelfart. Det viser en spritny undersøgelse fra tænketanken CEPOS.

Denne forskel mellem hjemmepleje og plejehjem gentager sig næsten undtagelsesfrit i alle landets kommuner, omend knap så kraftigt. En kommuner, der skiller sig ud, er Brønderslev, som ligger bare en halv times kørsel fra Rebild Kommune. 

Brønderslev er en af de kommuner i landet, som er bedst til at holde på ældreplejemedarbejdere overhovedet - både på plejehjem og i hjemmepleje. I Brønderslev forlod kun 16 procent hjemmeplejen i 2021. På plejehjemmene var det hver fjerde, som valgte anden arbejdsplads.

Læs også: Disse kommuner har de mest stabile medarbejdere i ældreplejen

Cepos-analysen viser desuden, at der er i ældreplejen som helhed er betydelige forskelle på personaleudskiftning i de enkelte kommuner, der varierer fra 18 procent op til 41 procent.

”Vi mangler nogle gode indikatorer, der gør det muligt at sammenligne kvaliteten af ældreplejen på tværs af de enkelte kommuner og institutioner. Her giver det god mening, at man blandt andet kigger på kontinuiteten af medarbejdere, som denne undersøgelse gør. At den ældre borger møder det samme ansigt anses som værende et kvalitetsparameter,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Kommuner som Gribskov, Rebild, Odense, Holbæk, Roskilde, Aarhus, Helsingør, Lejre og Middelfart placerer sig i den dårlige ende med en udskiftning på mellem 35 og 41 procent i ældreplejen generelt. Det er et gennemsnit af både plejehjem, hjemmepleje og hjemmesygepleje.

Omvendt er kommunerne Herlev, Bornholm, Odder, Vesthimmerland, Tønder, Brønderslev, Hørsholm, Aabenraa og Ringsted de steder i landet, hvor man er bedst til at holde på ansatte i ældreplejen med en udskiftning på mellem 18 og 22 procent, når ældreplejen betragtes under ét

”Det siger jo noget om, hvor god er man til at holde på medarbejderne. Altså hvor god man reelt set er til ledelse i de enkelte kommuner,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093