23948sdkhjf

Skylle-tørre-toilettet lever

I midten af 2010’erne så mange kommuner automatiserede skylle-tørre-toiletter som en løsning i ældreplejen, men så døde interessen lige pludselige ud. Men toiletterne lever, og en af de største danske producenter af toiletløsninger kan godt lide, at der er kommet ro på og kalder stemningen i kommunerne for ’mere moden’

En af de mest intime plejeopgaver er toiletbesøg, og i dag findes der gode løsninger på, at borgerens intimsfære ikke skal brydes i den situation.

HonoreCare er en af udbyderne af sådanne løsninger. Selv kalder virksomheden deres ’papirløse’ toiletløsning for douchetoiletter. Virksomheden leverer både til den kommunale ældrepleje og til private borgere.

Det vi i Vesteuropa traditionelt har løst med papir, løser HonoreCare med frisk vand under tryk. I dele af Asien er papirløse vasketoiletter normen for raske borgere. I vesten er det en specialløsning for plejekrævende borgere. At forskellen mellem Vesteuropa og asiatiske højindkomstlande er så markant og vedholdende, sender et signal om, hvor intimt og tabubelagt den del af personlig pleje er.

Omkring midten af 2010erne var interessen for douchetoiletter intens. Det er måske rimeligt at tale om hjælpemiddel-’hype’ omkring toiletterne. En sådan ’hype’ opstår ofte i den kommunale og statslige forvaltning. Kunstig intelligens, selvstyrende teams, LEAN, sensorer alle vegne – eksemplerne er mangfoldige. En teknologi titter frem, lige pludselig viser alle interesser, man forivrer sig, og så kommer tømmermændene. 

- Jeg synes, at situationen er meget mere moden i dag, siger direktør Mads Honoré Jacobsen fra den Fredericia-baserede virksomhed HonoreCare. Jacobsen er anden generation i den virksomhed, hans forældre startede. De producerer toiletløsninger til borgere, som ellers ikke ville kunne klare den del af tilværelsen selv.

Det ser ud til, at næste generation og virksomheden ved, hvad den laver. Mads Honoré Jacobsen vil ikke fortælle, hvor mange penge virksomheden tjener på toiletløsninger, men høfligt og med jysk beskedenhed hentyder han, at sidste år har været det bedste i virksomhedens historie.

Honeré Jacobsen siger videre om den tidligere ivrige implementering af toiletløsninger i ældreplejen:

- Man havde et implementeringsproblem tidligere, fordi man i nogle kommuner måske købte lidt for stort volumen, og det betød, at løsningerne ikke altid var målrettet den enkelte borgers behov.

- I dag er både vi og kommunerne mere fokuseret på implementeringsfasen, og i samarbejde med kommunernes visitatorer og borgerne forsøger vi at finde en løsning, som er den rigtige for den enkelte. Alle er jo skruet sammen på forskellige måder. I dag er det ikke ”one size fits all”, men det var der en tendens til tidligere. Faktisk er jeg rigtig glad for, at kommunerne i dag også har et fokus på at få teknologien til at passe til den enkelte. I dag sælger HonoreCare ikke 50 toiletter ad gangen til en kommune, men når vi sælger toiletter, er succesraten langt højere.

Der er dog en smule malurt i bægeret. Mads Honoré Jacobsen peger på, at mange kommuner er så budgetpressede, at de ved nybygning af plejeboliger ofte undlader at sætte penge af til at forberede boligerne til de specielle toiletter.

- Vores oplevelse er, at kommunerne er så økonomiske pressede, at de sparer, hvor de kan. De social- og sundhedsassistenter, som forestår plejen til dagligt, kan udmærket se fordelen ved disse løsninger, og de efterspørger dem. Men der skal tages hensyn til disse forhold ved nybyggede badeværelsesindretninger, og her viger disse hensyn ofte for den kortsigtede økonomi, siger Mads Honore Jacobsen afsluttende.

Måske har direktøren for HonoréCare en pointe. Bare i sidste uge beskrev Magasinet Pleje, hvordan Næstved Kommune som den sidste i rækken har måtte beskære rengøring og klippekortsture og hæve transportpriser.

Artiklen er en del af temaet Health & Rehab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094