23948sdkhjf

Coloplast går ind på lasermarkedet

Coloplast har lanceret sit første laserprodukt, som skal bruges i behandling af nyresten

En laser der kan knuse nyresten til støv.

Det kan den lasermaskine, som Coloplast har lanceret, og som dermed er begyndelsen på et nyt marked for den danske sundhedsplejegigant, som ellers er kendt for særligt stomi- og sårpleje. Det skriver MedWatch.

I virksomhedens regnskab for tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2022/23, fremgår det, at lasermarkedet har en værdi på 3 mia. kr., og at TLF-laseren er kommet godt fra start med positiv kundefeedback efter en lancering på en række nøglemarkeder.

Coloplast har to afdelinger af uroligiforretningen, hvoraf den ene afdeling er kendt for implantater som eksempelvis underlivsnet og penisimplantater, mens den anden afdeling består af endo-urologi, som fokuserer på behandling af nyresten. Det er den sidste afdeling, laseren hører under, skriver MedWatch.

Coloplast har i sidste års regnskab offentliggjort, at TFL-laseren blev overtaget gennem en distributionsaftale fra en unavngivet virksomhed.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078