23948sdkhjf

Life science-pulje åben for ansøgninger

Offentlige indkøbere kan nu søge om midler til indkøb af innovative løsninger i sundhedsvæsnet

Der er mulighed for at lægge sit lod i puljen med 5 millioner kroner.

For Erhvervsstyrelsen har åbnet for ansøgninger til puljen for innovative løsninger, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Puljen er målrettet offentlige indkøbere i regioner og kommuner i sundhedsvæsenet, og er en del af life science-strategien indgået som en politisk aftale i 2021. Tilskuddet skal understøtte processen omkring indkøb af innovative teknologier, medicinsk udstyr og lægemidler i sundhedsvæsenet.

- Vores sundhedsvæsen er en hjørnesten i velfærdssamfundet. Derfor skal vi sikre, at danske hospitaler og sundhedsinstitutioner har muligheden for at udvikle sig gennem nye, innovative løsninger - til gavn for patienter, sundhedspersonale og ikke mindst de virksomheder, der skaber de nye løsninger. Puljemidlerne til innovative indkøb er netop med til at understøtte, at nye sundhedsløsninger kommer ud og gør en forskel, udtaler erhvervsminister Morten Bødskov i pressemeddelelsen.

Der er i hele puljen afsat 18 mio. kroner over tre år, og i 2023 er der afsat 5 mio. kr., som er puljens sidste runde. Der kan ansøges fra 100.000 kr. og op til 500.000 kr.

Der kan søges fra 1. september til 14. oktober 2023.

Fakta om puljen

  • Ansøgninger skal indsendes mellem den 1. september 2023 og den 14. oktober 2023. 
  • Der kan i 2023 ansøges om beløb på mellem 100.000 kr. og op til 500.000 kr.
  • Projektet kan starte, når tilsagn om tilskud er modtaget, og skal være afsluttet senest 3 år efter.
  • Puljen kan kun dække ordinær drift, såfremt det kan sandsynliggøres, at denne understøtter innovative indkøb i sundhedsvæsenet.
  • Puljen bliver administreret af Erhvervsstyrelsen.

Kilde: Erhvervsministeriet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14