23948sdkhjf

GN-direktør stopper

Selskabet GN samler salget af høreapparater og høretelefoner under ledelsen af en enkelt direktør

Det danske selskab GN skal ikke længere bestå af to forskellige divisioner med hver deres direktør.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Selskabet har hidtil været udgjort af forretningerne GN Hearing og GN Audio, hvor der sælges henholdsvis høreapparater samt høretelefoner og headsets.

Men de samles nu under ledelsen af en enkelt direktør.

Det er Peter Karlstromer, som har haft ansvaret for sidstnævnte, der skal stå i spidsen for det samlede selskab.

- Vores forenklede ledelse vil give os muligheden for at drage fordel af den skala og de styrker, vi har på tværs af vores virksomhed, siger han i meddelelsen.

Gitte Aabo træder dermed tilbage fra sin rolle som direktør for forretningsbenet Hearing.

Hun vil i stedet investere al sin tid i en plads i selskabets bestyrelse.

- Jeg er overbevist om, at de ændringer, vi foretager i GN, er de rigtige for vores forretning, vores medarbejdere og vores aktionærer, supplerer hun i meddelelsen.

- Og jeg ser frem til at hjælpe med at gøre denne overgang problemfri og vellykket.

Høretelefoner fylder i forretningen

Den nye struktur betyder, at selskabet fremover vil have én direktør, én finansdirektør og én bestyrelse.

Det er planen, at den nye struktur træder i kraft fra 1. oktober i år.

Traditionelt har afdelingen for høreapparater udgjort den største andel af selskabets samlede omsætning.

Men i de senere år har salget af høretelefoner spillet en stadig større rolle.

Denne del af forretningen blev blandt andet hjulpet på vej af coronaepidemien, hvor mange havde brug for et nyt headset eller nye høretelefoner til hjemmearbejdspladsen.

Selv om GN i seneste regnskab for den første halvdel af 2023 måtte notere en betydelig tilbagegang i salget af høretelefoner, er det fortsat denne del, som fylder mest.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11