23948sdkhjf

Samarbejde sender innovation hjem i bornholmernes stuer

Snart får bornholmerne spritnye velfærdsteknologiske løsninger helt hjem i stuerne. 

For et nyt partnerskab mellem Nordic Health Lab og Bornholms Regionskommune (BRK) skal skubbe på, at det bliver muligt at teste og indføre helt nye sundhedsløsninger hjemme hos den enkelte borger. 

Nordic Health Lab stiller løsningerne til rådighed og matcher dem til kommunens specifikke behov og krav. 

Målet er at styrke behandlingen i eget hjem til fordel for borgerne samt frigøre mere tid for medarbejdere til borgernære opgaver.

- Dette nye partnerskab markerer en vigtig milepæl i vores stræben efter forbedring og innovation inden for sundhedsområdet, både i forhold til vores borgere og vores medarbejdere. siger Line Brandt Nørreslet, tværgående velfærdsteknologikonsulent i Bornholms Regionskommune i en pressemeddelelse. 

Bornholms Regionskommune skal altså nu i gang med at italesætte sundhedsudfordringer og innovationsbehov, som Nordic Health Lab skal finde løsningerne til.

Nogle af de innovative løsninger, der kan komme borgerne til gode hjemmefra, kan være forbedrede træningsmuligheder, smartere monitorering, lettere adgang til passende ernæring samt optimerede toiletbesøg for dårliggående borgere.

Styrker vidensdeling

Partnerskabet markerer desuden en betydelig styrkelse af vidensdelingen mellem Bornholms Regionskommune og Nordic Health Labs øvrige partnerkommuner, som b.la. tæller Bornholms Hospital, samt innovative virksomheder.

- Vi ser også frem til at styrke det tværsektorielle samarbejde ift. vidensdeling og afprøvning af teknologier mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms Hospital, som jo også er et Nordic Health Lab-partnerhospital, siger Line Brandt Nørreslet.

Nordic Health Lab er også glade for at kunne styrke samarbejdet om sundhedsinnovation på Bornholm.

- Det tætte samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms Hospital skaber et stærkt grundlag for at kunne facilitere test af behandling og monitorering i eget hjem i fællesskab med begge parter. Det kan komme flere borgere til gode, da samarbejdet kan gøre vejen fra behandling i det offentlige og behandling samt forebyggelse i eget hjem meget kortere. Derudover kan virksomhedernes innovative løsninger komme hurtigere ud i hænderne på medarbejderne, og dermed skabe bedre tid til borgerne, gøre andre opgaver lettere, samt understøtte arbejdsglæden, siger Jesper Juel-Helwig.

Nordic Health Lab og Bornholms Hospital indgik allerede i juni 2022 det omtalte partnerskab om at bidrage til at udvikle nye sundhedsløsninger tæt på borgerne i samarbejde med private aktører. Fokus er i det partnerskab løsninger, der kan løfte nogle af hospitalets store udfordringer og frigøre ressourcer, optimere arbejdsgange og forbedre patientoplevelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.391