23948sdkhjf

Når algoritmer møder mennesker: International konference debatterer AI

Konferencen Week of Health and Innovation har fokus på blandt andet kunstig intelligens 

Hvad betyder det, når den nye spiller, kunstig intelligens, kommer på banen? Og hvilke refleksioner kræver det af de sundhedsfaglige?

Det er et par af de spørgsmål, som bliver stillet og debatteret til konferencen Week of Health and Innovation 2023. 

På de to dages vidensfestival vil man kunne møde danske og internationale fagpersoner, der alle har noget på hjerte om innovativ life science og velfærdsteknologi. Udover kunstig intelligens er temaerne blandt andet bæredygtig sundhed, fremtidens sundhedspleje og offentlig-privat samarbejde.

Udover programsatte oplæg med talere fra ind- og udland vil der også være udstilling og mulighed for at netværke med både offentlige og private branchefolk.

Det er Danish Life Science Cluster i samarbejde med Region Syddanmark, der står for Week of Health and Innovation, som har været afholdt siden 2015. Sidste år deltog over 800 fagfolk i vidensfestivalen.

Konferencen afholdes 8.-9. november i Forskerparken i Odense. Man kan se programmet og tilmelde sig her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093