23948sdkhjf

Robotstøvsugere indtager kommunerne

Flere af landets kommuner bruger robotstøvsugere i for at frigøre ressourcer i forbindelse med hjemmehjælp

Ældre i flere af landets kommuner skal vænne sig til, at det ikke er en ansat i kommunen, der hjælper med støvsugningen men derimod en robotstøvsuger.

For mindst 12 kommuner har planer om at bruge robotstøvsugerløsningen i løbet af det næste halve år, skriver DR.dk.

Og det er for at frigøre ressourcer. For eksempel regner Faaborg-Midtfyn Kommune med at kunne spare knap 1.9 millioner kroner årligt, når ordningen er fuldt udrullet i 2026.

Ifølge Bent Greve, der er velfærdsforsker og professor hos Roskilde Universitet er det nødvendigt.

- Der er ingen tvivl om, at kommuner og regioner vil komme til at bruge velfærdsteknologi mere i de kommende år. For det letter presset på de sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft, siger han til DR.dk.

Det er set før, at kommunerne tyer til robotstøvsugerløsningen for at få budgetterne til at hænge sammen. I maj måned i år vedtog Næstved Kommune, at skære i hjemmehjælpen, og her skal de ældre nu selv betale for en robotstøvsuger, som skal gøre arbejdet i stedet for ansatte fra kommunen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093