Aarhusiansk algoritme kan forudse bugspytkirtelkræft
Af Bugspytkirtelkræft er svært at opdage i tide, fordi den ofte viser sig gennem få, meget vage og uspecifikke symptomer, men nu har danske forskere knækket én af koderne til at opdage kræftformen tidligere.
I et studie har forskerne brugt en algoritme, som cand.scient.soc., Anders Bo Bojesen, har udviklet, der sammenholder data fra de danske sundhedsregistre, og som gennem de informationer kan identificere undergrupper med op til 10 procents risiko for at gå med udiagnosticeret bugspytkirtelkræft.
Studiet er lavet i et samarbejde mellem forskere fra Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
- Med kunstig intelligens kan vi identificere personer i befolkningen, der har en høj risiko for at have uopdaget bugspytkirtelkræft, som er en af de mest alvorlige kræftformer. Algoritmen kan køre ”live” på de danske sundhedsregistre, og den vil dagligt kunne udpege hvem, der kan have gavn af at blive undersøgt for bugspytkirtelkræft med en CT skanning, siger Jakob Kirkegård i pressemeddelelsen.
Tester algoritmen
De data, som algoritmen benytter sig af, er blandt andet alder, familiemedlemmer med bugspytkirtelkræft, sygdomshistorik, blodprøvesvar, kontakt til praktiserende læger og receptpligtig medicin. Modellen er udviklet ved at undersøge, hvordan registerdata fra personer med bugspytkirtelkræft har ændret sig op til diagnosen.
Studiet viser, at algoritmen kan identificere undergrupper med op til 10 procent risiko for udiagnosticeret bugspytkirtelkræft, og det betyder et stort potentiale for at målrette fokuseret cancerudredning til de personer.
I tidligere studier har lektor, Jakob Kirkegård, og professor, overlæge Frank Viborg Mortensen i samarbejde med epidemiologer og statistikere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling vist, at hvis sygdommen kan opdages, før den har spredt sig til lymfeknuderne, så er chancen for helbredelse ved kirurgisk behandling større.
På baggrund af studiet er forskerne nu ved at teste algoritmen ved at undersøge, hvilke personer som modellen har udpeget som højrisikopatienter, der rent faktisk bliver diagnosticeret med bugspytkirtelkræft. Forskerne forventer, at algoritmen kan benyttes i forhold til andre kræftsygdomme i bughulen såsom tarmkræft.