23948sdkhjf

Ambu får godkendt vigtige klimamål

Ambu har fået godkendt sine klimamål.

Endoskopi-virksomheden fra Ballerup har ambitioner om at nedbringe drivhusgasudledning med 75 procent senest i 2029/2030-regnskabsåret og blive klimaneutrale inden 2045.

Deres planer for at nå dertil er nu blevet godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi).

- Det er et stolt øjeblik for Ambu at modtage valideringen fra vores mål fra SBTi. Hos Ambu er det vores ambition ikke blot at redde liv og forbedre patientpleje men også at hjælpe vores kunder med at nedbringe deres CO2-aftryk i vores fælles arbejde med at redde planeten, udtaler CEO Britt Meelby Jensen i en pressemeddelelse.

I praksis vil Ambu komme i mål med at nedbringe egne udledninger (scope 1+2) ved at øge brugen af vedvarende energi og ved at reducere energiforbruget. Blandt andet er det planen, at alle Ambus fabrikker skal køre på 100 procent grøn energi i 2030, hvor de blandt andet vil investere i solceller.

Desuden vil de for scope 3 sætte en række krav til deres leverandører omkring bæredygtighed for at sikre, at hele værdikæden er bæredygtig. Det skal ske gennem Ambus Responsible Supplier Program, lyder det i pressemeddelelsen.

Science Based Targets initiative

Science Based Targets initiative (STBi) er et fælles internationalt initiativ drevet af NGO’en Carbon Disclosure Project (CDP), UN Globale Compact, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF), som støtter private og børsnoterede virksomheder med at opstille bæredygtige mål i overensstemmelse med klimaforskningens anbefalinger.

SBTi udvikler målsætningsmetoder baseret på seneste klimavidenskab fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) til virksomheder i forskellige brancher. Metoden gør det muligt at specificere, hvor hurtigt og i hvilke tempi en virksomhed skal reducere deres udledning af drivhusgasser (herunder CO2), hvis de skal leve op til Paris-aftalen og målet om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

https://sciencebasedtargets.org/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078