23948sdkhjf

Sundheds-AI-virksomhed får CE-mærkning og kæmpeinvestering

Den danske AI-virksomhed Ward 24/7 er kommet et stort skridt tættere på ambitionen om at få sin teknologi ud på hospitaler verden over.

Virksomheden har udviklet en teknologi, der ved hjælp af kunstig intelligens kan overvåge patienter i hospitalssektoren og på den måde effektivere sygeplejerskers tid og forebygge komplikationer. Den teknologi har de netop fået CE-godkendt, og det har fået en række investorer til at spytte et stort millionbeløb i forretningen.

Investorerne er Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Sagitta Ventures og finske Innovestor, der samlet har spyttet 25 millioner kroner i Ward 24/7.

- Sundhedssystemer globalt kæmper for at imødekomme en øget efterspørgsel af sundhedspleje. Ward 24/7's digitale patientovervågning vil kunne bidrage til at mindske denne udfordring ved at effektivisere sygeplejerskers tid og forebygge komplikationer, hvilket styrker både udbud og reducerer efterspørgsel af pleje. Ward har et meget kompetent team, der nu er lykkedes med at få den svære CE-mærkning, så derfor er vi begejstrede for at investere sammen med et stærkt investorkonsortium af danske og internationale investorer, udtaler Christian Anker-Ladefoged, senior investment associate i EIFO, i en pressemeddelelse.

En blåstempling

Hos Ward 24/7 er de af gode grunde glade for at have sikret sig CE-mærkningen og investeringen, der giver virksomheden mulighed for at kommercialisere produktet og lade det komme til gode for patienter og personale.

- Stor cadeau til vores grundlæggere, Innovationsfonden, forskernes arbejdsgivere og det offentligt-private samarbejde som sammen har skabt fundamentet for en virksomhed og en løsning baseret på den rette, kliniske indsigt, patientforståelse og forskningstradition. CE-mærkningen en blåstempling, som åbner dørene på vid gab i forhold til at tage patientbehandling og -monitorering til nye højder, udtaler Betina Langemark, CEO i Ward 24/7.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172