23948sdkhjf

Regeringen vil afsætte 150 millioner til velfærdsteknologi

Regeringen har præsenteret en ny ældrereform, og velfærdsteknologien har også fået plads i forslaget.

I perioden 2025-2027 foreslår regeringen at afsætte 150 millioner kroner til "en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen."

"Velfærdsteknologi er et afgørende element i at fremtidssikre ældreplejen. Den kan give ældre bedre muligheder for at bestemme over eget liv og blive mere selvhjulpen i hverdagen. Det kan give højere livskvalitet for den enkelte ældre og for bedre kvaliteten i den hjælp, der gives. For eksempel kan skærmbesøg i hjemmeplejen give den ældre større fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen," lyder det blandt andet i udspillet fra regeringen.

Videre skriver regeringen, at velfærdsteknologi kan være med til at frigive tid til borgernære opgaver i lyset af manglen på arbejdskraft er stor og forventes at vokse de kommende år.

Regeringen foreslår videre at etablere et partnerskab bestående af relevante ministerier, KL, Ældre Sagen, Foa, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danish Care, Ergoterapeutforeningen og andre relevante aktører på området, der skal komme med anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi kan udbredes i ældreplejen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094