23948sdkhjf

Mindre bedøvelse ved operationer skal gavne patienter

En ny metode til at lægge bedøvelse vil kunne reducere forbruget af lokalbedøvelse med op til 90 procent. Innovationsfonden investerer 7 mio. kr. i projekt, der skal demonstrere metodens potentiale. Målet er at gøre smertelindringen ved større operationer mere effektiv og gøre det muligt at forkorte patienternes hospitalsophold væsentligt i forhold til i dag.
I dag bruges betydelige mængder smertestillende og lokalbedøvende medicin ved operationer. Parterne i projektet, Ferrosan Medical Devices og Nordsjællands hospital, vil med udvikling af nyt udstyr, lave om på dette. Idéen er, at man kan indgive lokalbedøvelse på en helt ny måde og dermed dosere mere nøjagtigt i forhold til behov. Dette skulle gøre det muligt at mindske mængden af lokalbedøvelse, nedsætte brugen af smertestillende medicin og samtidig opnå en langt bedre smertebehandling.

En fordel ved den anderledes smertebehandling er, at patienter, der gennemgår større operationer, vil opleve færre smerter, få mindre smertestillende medicin og kan sendes tidligere hjem fra hospitalet. Samtidig sikres, at læger og sygeplejersker får en bedre og hurtigere procedure med større sikkerhed for et ensartet og forbedret klinisk resultat.

Tilsammen betyder det mindre forbrug af ressourcer i sundhedsvæsenet, og dermed sparer samfundet penge. Projektet kan potentielt føre til en hel familie af relaterede produktet og har dermed et stort kommercielt potentiale på verdensplan.

"Projektet er udsprunget af et allerede eksisterende samarbejde om et andet produkt mellem Nordsjællands Hospital og Ferrosan Medical Devices. Det har været et meget frugtbart tværfagligt samarbejde mellem læger og ingeniører", siger Kai Lange, forskningsansvarlig overlæge, dr.med

Christian Rothe MD, ph.d.-studerende, tilføjer:

"Vi ser frem til at udvikle de nye ideer over de kommende år og glæder os over, at forskningen på Nordsjællands Hospital får et betydeligt løft. Vi er overbeviste om, at projektet vil komme rigtig mange patienter til gode".

Patenterbare tekniske løsninger

Det bliver fantastisk spændende at skabe det produkt, der realiserer lægernes idé, siger Søren Ørts, R&D Manager i Ferrosan Medical Devices.

"Og vi forventer at kunne lave patenterbare tekniske løsninger. Det er især kombinationen af teknologi og måden, bedøvelsesmidlet indgives på, vi vurderer, vil skabe en stærk og unik patentplatform.

Arnt Lund, direktør for forretningsenheden Electromechanics i Ferrosan Medical Devices, er begejstret:

"Der er et meget stort kommercielt potentiale for sådan et produkt, da det er stærkt differentieret fra eksisterende løsninger og kan bruges i forbindelse med 15-20 millioner operationer i EU og USA", siger han..
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063