23948sdkhjf

Ny vejledning om stråledoser ved CT-scanninger

Statens Institut for Strålebeskyttelse har fastsat nye referencedoser ved CT-scanninger og lavet en ny vejledning for indsamling og vurdering af patienternes stråledoser ved CT-scanninger.
En CT-scanning er blandt de enkeltundersøgelser, som giver den højeste stråledosis til patienterne.

Det skriver Sundhedsstyrelsens nyhedsbrev.

Antallet af CT-scanninger er stigende både nationalt og internationalt, og derfor har Statens Institut for Strålebeskyttelse fokus på udviklingen af stråledoser i Danmark.

De opdaterede referencedoser kan hospitalernes røntgenafdelinger bruge til at vurdere deres egne dosisniveauer og optimere deres arbejdsgange på et bedre grundlag. Referencedoserne er derfor et vigtigt redskab til den løbende kvalitetsudvikling af CT-scanningerne til gavn for både patienter og medarbejdere, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

kilde: Sundhedsstyrelsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071