23948sdkhjf

Særordningen for veteraner vedtaget

Med vedtagelsen af særordningen for veteraner (L104) sætter Arbejdsskadestyrelsen nu kræfterne ind på at få skabt afklaring for de veteraner, der har ventet på en afgørelse i deres sag.
Folketinget har netop vedtaget en lov om erstatning til tidligere udsendte soldater og andre udsendte statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD, Post Traumatic Stress Disorder).

Arbejdsskadestyrelsen begynder nu at træffe afgørelser i alle de sager om veteraner med en psykisk sygdom, der har afventet, at en særordning skulle træde i kraft.

En videnskabelig udredning bidrog i juni 2013 med ny viden om forsinket PTSD og medførte i sommer en praksisændring, der lempede på reglerne. På baggrund af praksisændringen genoptog Arbejdsskadestyrelsen en række sager om veteraner med psykisk sygdom, der tidligere var blevet afvist, og som havde forsvaret som arbejdsgiver. Nogle af disse sager har afventet særordningen, som tirsdag trådte i kraft.

For andre udsendte statsansatte opfordrer Arbejdsskadestyrelsen både tilskadekomne og de faglige organisationer til at være opmærksomme på muligheden for, at man nu kan rette henvendelse for at få en tidligere afvist sag eller en ny sag vurderet efter den nye lov.

kilde: Arbejdsskadestyrelsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079