23948sdkhjf

Læger og Region Hovedstaden er uenige om akutbetjening

Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation har ikke nået en aftale om akutbetjening af borgerne.
Efter at have siddet i møde tirsdag har Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ikke fundet en aftale om akutbetjening af borgerne.

Det oplyser PLO på sin hjemmeside.

Mødet drejede sig om, hvorvidt samarbejdet om akutbetjeningen af hovedstadens borgere kan genetableres.

Det lykkedes ikke at nå frem til en aftale om genoptagelse af samarbejdet om akutbetjeningen, oplyses det.

Ifølge PLO ønskede Region Hovedstaden at ansætte flere praktiserende læger i regionens akutordning.

- Men regionen ville ikke acceptere PLO's grundlæggende forudsætning om, at det skal være speciallæger i almen medicin, som skal varetage visitationen af borgere med akut sygdom, skriver PLO i en meddelelse.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235