23948sdkhjf

Forbrugerrådet og KL får plads i nyt ankenævn

Patienter, der får afslag på en klage over en lægemiddelskade i Patientforsikringen, har hidtil kunnet anke afgørelsen til Lægemiddelskadeankenævnet. Med et nyt lovforslag nedlægges ankenævnet, og sagerne flyttes til Patientskadeankenævnet, der samtidig skifter navn til Ankenævnet for Patientforsikringen.
Det nye ankenævn skal bl.a. gøre klagesagssystemet mere gennemskueligt for borgerne og forenkle behandlingen af ankesager. Fremover vil både klager over Patientforsikringens afgørelser om lægemiddelskader og patientskader, som i dag behandles i Patientskadeankenævnet, nemlig blive behandlet i det nye ankenævn.

"Med samlingen af de to ankenævn, vil borgerne få bedre overblik over sagsbehandlingen, fordi nogle klagesager, som i dag både behandles i Lægemiddelskadeankenævnet og Patientskadeankenævnet, fremover behandles samme sted. Det er både en fordel for borgerne og for det offentlige, der undgår dobbelt sagsbehandling", siger sundhedsminister Nick Hækkerup, som har besluttet, at både KL og Forbrugerrådet skal være repræsenteret i det nye ankenævn.

De nye regler for Ankenævnet for Patientforsikringen træder i kraft 1. januar 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078