23948sdkhjf

Temadag om telemedicin på tværs

Syddansk Sundhedsinnovation er i dag vært for en temadag om tværsektoriel telemedicin.
I Tønder Kommune blev 115 borgere i ét år udstyret med deres eget udstyr til at måle bl.a. blodsukker, blodtryk og vægt. Værdierne blev indtastet på computer og kunne aflæses af både sygehuset, borgerens egen læge og den kommunale hjemmepleje. Projekt "Frontløberne" var Danmarks største telemedicinske projekt og udmøntede sig bl.a. i hurtigere og bedre regulering af diabetespatienters medicin og en langt mere fleksibel behandling af borgerne.

Projektet er blot et af mange tværsektorielle telemedicinske projekter, der skyder op rundt omkring i det danske – og internationale – landskab i disse år. Et område, som Syddansk Sundhedsinnovation sætter fokus på med temadagen "Sammenhængende sundhed med telemedicin" på Hotel Kolding Fjord i dag.

Målgruppen for temadagen er beslutningstagere, centrale nøglepersoner og projektledere inden for social-, psykiatri- og sundhedsområdet i kommunerne. Men dagen har også relevans for mange andre grupper, lyder det fra Syddansk Sundhedsinnovation, og derfor er alle interesserede meget velkomne.

Fælles handlingsplan

I løbet af dagen vil der være indlæg fra både udland og fra egne rækker både nationalt og regionalt om erfaringer inden for området, nye løsninger og effekten af brugen af telemedicin.

Formålet er dels at skabe en fælles handlingsplan for tværsektoriel telemedicin og dels at videndele på tværs.

Der vil desuden blive mulighed for at høre mere om nye tendenser på det telemedicinske område fra både udland og indland. F.eks. om nye telepsykiatriske projekter målrettet psykiatriske patienter med funktionsnedsættelser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094