23948sdkhjf

Mulighederne for etablering af et nyt mor-barn-hospital undersøges

A.P. Møller Fonden og Ole Kirk’s Fond er gået sammen med Region Hovedstaden om at finansiere en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at opfylde ambitionen om at være et af verdens 10 bedste mor-barn-hospitaler gennem etablering af nye og optimale rammer for Rigshospitalets center for børn, kvinder og forplantning, Juliane Marie Centret.
Visionen er at samle alle behandlinger for børn i et optimalt miljø, som tilbyder unikke rammer til hele familien. Målet er samtidig et exceptionelt byggeri, der er internationalt banebrydende inden for arkitektur, logistik, drift, funktionalitet og miljø.

Over det næste år skal der udarbejdes en udførlig projektbeskrivelse, der kan danne grundlag for en vurdering af mulighederne for at tage skridtet mod en egentlig realisering. Et af de vigtigste værktøjer i forundersøgelsen bliver inddragelse af både faggrupper, patienter og pårørende for at sikre et tilbundsgående billede af og nye idéer til de optimale rammer. Der vil også blive hentet inspiration fra lignende projekter på internationalt plan.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081