23948sdkhjf

Vasketøjet fortæller selv, hvor det hører til

Medarbejderne på Sæby Ældrecenter afprøver RFID-teknikken.
Det er det nordjyske firma Bunker 43 i Aalborg der står for udvikling og test af teknikken, der går ud på, at der indsyes en lille chip i tøjet, som er indprogrammeret med beboernavn og lejlighedsnummer. Når tøjet, der vaskes i et fælles vaskeri, tages ud af vaskemaskinen, føres det forbi en skanner, der så viser, hvem der ejer tøjet, og viser, hvilken plads det skal ligge på.

Velfærdsteknologien afprøves i øjeblikket på Sæby Ældrecenter, som Socialudvalget for Frederikshavns Kommune tidligere har godkendt som afprøvningssted for velfærdsteknologi under projektet Samtidens Plejecenter. Under hele forløbet vil projektet blive fulgt af LAB-X under UCN og SOSU Nord.

"Vi ser frem til at få afprøvet teknikken og har store forventninger til resultatet, idet medarbejderne bruger meget tid på at vende og dreje tøjet, for at sikre at tøjet kommer tilbage til rette ejer. Vi håber også, at det vil give et meget bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Alt i alt håber vi at løsningen giver en bedre udnyttelse af de ressourcer, som vi har til rådighed, letter medarbejdernes arbejde og øger kvaliteten for borgeren ved at der kommer en ekstra sikkerhed for at deres tøj håndteres korrekt", siger gruppeleder for Sæby Ældrecenter, Henriette Thomsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.815