23948sdkhjf

DF frygter unge med handicap bliver ofret i SU-forhandlinger

Debatindlæg af Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl og videnskabsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti frygter, at de strammere regler for, hvornår man har adgang til at modtage Statens Uddannelsesstøtte et ekstra år vil komme til at gå ud over unge med handicap.

Unge med handicap har særlige udfordringer, når det gælder om at komme hurtigt i gang med en uddannelse. Unge med handicap skal eksempelvis ofte have bevilget særlige hjælpemidler og afklaret yderligere behov for, hvordan uddannelsen kan tilrettelægges. Det kan betyde forsinkelse, som de så bliver straffet for.

Dansk Folkeparti sikrede i forbindelse med de sidste SU-forhandlinger unge studerende med handicap højere SU.

Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at netop de studerende, som har særlige udfordringer at slås med såsom handicap og forsørgerbyrde tilgodeses i vores SU-system. Det, uddannelsesministeren lægger op til, er en forringelse af forholdene for unge med handicap og det vil vi ikke være med til.

Vi frygter, at færre med handicap påbegynder en uddannelse og at flere kommer til at falde fra undervejs, fordi deres SU slipper op undervejs.

Dansk Folkeparti vil tage spørgsmålet op med Morten Østergaard i forhandlingerne om SU.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375