23948sdkhjf

Danske børn bevæger sig for lidt

Stort studie fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet viser, at 2/3 af de 730 undersøgte børn bevæger sig mindre end den anbefalede time om dagen, og at lige så mange hver dag sidder mere end de anbefalede 2 timer foran en skærm.
Det er særligt i de kolde årstider og i weekenderne, at børnene bevæger sig for lidt, viser det nye studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet "BioMed Central Public Health".

Studiet er en del af Skolemadsprojektet under Forskningscenter OPUS. I OPUS har man testet Ny Nordisk Hverdagsmad på børn fra 3. og 4. klasse fordelt på 9 forskellige skoler rundt omkring på Sjælland og Falster – og som en del af OPUS har man også testet børnenes søvn- og aktivitetsmønstre. I studiet blev 730 børn udstyret med en aktivitetsmåler i 7 døgn. Måleren kunne registrere børnenes aktivitetsniveau døgnet rundt.

kilde: nyheder.ku.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094