23948sdkhjf

Ny viden om tarmsygdomme

Afdelingslæge Lasse Bremholm Hansen fra Medicinsk Afdeling på Køge Sygehus har undersøgt tarmhormonet Glucagon-Like Peptide 2 (GLP-2), og dets betydning for tarmens blodgennemstrømning. Nu har han opnået ph.d. graden for sin forskning.
Lasse Bremholm Hansen har udført forsøg på raske forsøgspersoner og patienter med meget kort tilbageværende tyndtarm, som følge af tidligere operationer (korttarmssyndrom). Resultaterne har vist, at GLP-2 øger blodgennemstrømningen gennem tarmen betydeligt både hos raske og korttarmspatienter.

Undersøgelserne er gennemført i samarbejde med forskere fra Rigshospitalet, Glostrup Hospital og biomedicinsk institut under det Sundhedsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet.

Forskningen giver en øget grundlæggende forståelse af hormonets virkning, og resultaterne kan på sigt have betydning for behandling af patienter med forskellige tarmsygdomme.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125