23948sdkhjf

Dansk erhvervsdelegation i Indonesien

Indonesiens hurtigt voksende og købedygtige middelklasse udgør bl.a. et stort og voksende potentiale for danske løsninger indenfor sundhedssektoren, vurderer Erhvervs- og vækstministeren.
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr står i spidsen for en dansk erhvervsdelegation, som i disse dage besøger Indonesien 3.-5.

Med strategien for vækstmarkedet Indonesien er regeringens mål at fordoble den danske eksport til landet.

- Indoneserne planlægger i disse år massive investeringer blandt andet i udvikling af landets infrastruktur og sundhedssektor, samtidig med at det private forbrug også forventes at stige betragteligt. Her ser jeg en platform, som danske virksomheder kan udnytte til at etablere sig og udnytte vækstmulighederne i landet, siger Pia Olsen Dyhr.

Det er indsatsen værd

- En række danske virksomheder har allerede vist, at det med omhu og tålmodighed er muligt at etablere sig i Indonesien, og at det er indsatsen værd. Danske virksomheder har styrkepositioner inden for en lang række af de erhvervsområder, hvor der forventes en stigende efterspørgsel i Indonesien i løbet af de nærmeste år. Danske virksomheder står stærkt med avancerede og bæredygtige løsninger på byggeri-, miljø- og energiområdet. Indonesiens hurtigt voksende og købedygtige middelklasse udgør også et stort og voksende potentiale for danske produkter af høj kvalitet, for løsninger indenfor sundhedssektoren og for den danske uddannelsessektor, lyder det fra Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078