23948sdkhjf

Syg af forurenet narkotika

Sundhedsvæsenet i Norge advarer om, at der er 2 diagnosticerede og 4 mistænkte tilfælde af sårbotulisme hos stiknarkomaner i Osloområdet. Der kan også være forurenet narkotika i omløb i Danmark, som kan medføre samme sygdom.
Der har tidligere været rapporteret om lignende udbrud i Norge og i andre europæiske lande.

Botulisme er en alvorlig og livstruende sygdom med nervelammelser, som skyldes giftstoffer produceret af bakterien Clostridium botulinum.

Der findes tre former for botulisme: fødevarebåren, sår – og spædbarnsbotulisme. Den form, der er fundet hos stiknarkomanerne, er sårbotulisme. Stiknarkomaner kan udvikle sårbotulisme, når de sprøjter narkotika ind, som er forurenet med bakteriesporer, enten i deres muskler eller under huden. Injektionsværktøjer som sprøjter kan også blive forurenet.

Sårbotulisme smitter ikke fra person til person.

Symptomer på sårbotulisme er symmetriske lammelser, der breder sig nedefter. Typiske symptomer i starten er træthed, svimmelhed, mundtørhed, lammelser af øjenlåg, dobbeltsyn, samt synke- og talebesvær. Lammelserne breder sig og kan også ramme vejrtrækningen. Inkubationstiden kan være op til 2 uger.

Personer mistænkt for botulisme skal indlægges.

Behandling mod botulisme er mulig, og sundhedspersonalet har fået information om, hvordan det skal gøres.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.314