23948sdkhjf

Region Hovedstaden oprørt over kampagneside mod 1813

Navnet på hjemmesiden ligner til forveksling navnet på Region Hovedstadens egen side om Akuttelefonen 1813. Regionen frygter, at borgere, der søger akuthjælp, får forkerte oplysninger.
"En læge har for nyligt offentliggjort en hjemmeside, der kritiserer Region Hovedstadens nye akutsystem og overtagelsen af lægevagten. Hjemmesiden har navnet www.18-13.dk. Dermed leger ophavsmanden til hjemmesiden med borgernes helbred og sikkerhed", mener Region Hovedstaden.

Folk der har brug for hjælp og søger offentlig information risikerer at gå helt galt i byen, udtaler kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen.

"På den rigtige hjemmeside om 1813 fortæller vi f.eks. folk, at de skal ringe til 112, hvis det er livstruende. Det er livsvigtig offentlig information, som ikke kan tages som gidsel for at føre en skræmmekampagne. Vi har skrevet til lægen og bedt vedkommende omgående omdøbe siden eller på anden vis fjerne indholdet, så borgerne ikke kan komme i tvivl. Gør vedkommende ikke dette, vil vi tage vi retslige skridt og eksempelvis forsøge at få nedlagt et fogedforbud, siger kommunikationsdirektøren.

Hun understreger, at reaktionen intet har at gøre med den kritik mod det nye akutsystem, som man kan finde på hjemmesiden:

"Regionens politikere, læger, sygeplejersker og embedsfolk har i flere uger lyttet til og svaret på kritik fra de privatpraktiserende læger, der er sure over, at vi overtager lægevagtens opgaver. Så det er ikke fordi, de mangler adgang til os. Men en vildledende hjemmeside går over grænsen for, hvad man kan tillade sig over for borgerne", siger Margrethe Lyngs Mortensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062