23948sdkhjf

Sundhedsplejersker hjælper overvægtige børn

I Lolland Kommune er hvert femte barn overvægtig ved skolestart, og derfor arbejdes der målrettet på at hjælpe børn og unge til en sundere livsstil.
"Vi er jo den kommune i Region Sjælland med flest overvægtige voksne i alt, og ser vi på antallet af svært overvægtige voksne har vi næsten 30 % flere end den gennemsnitlige kommune i Region Sjælland," siger Benny Sell, teamleder i Folkesundhed.

Igennem 5 år har man tilbudt overvægtige børn og deres familier samtaler med en diætist, så de kan få sundere kost- og motionsvaner, forklarer leder af sundhedstjenesten Gitte Thorsen.

"Det kunne ikke lade sig gøre uden et tæt samarbejde med kommunens sundhedskonsulenter", siger hun.

Samtalerne med diætisten forløber over et år, og mellem 60 og 70 procent af familierne formår at bruge redskaberne til at bryde de dårlige vaner og komme i gang med en sundere livsstil. Der deltager i øjeblikket 45 børn og familier i tilbuddet.

Kommunen har også andre initiativer i gang på området. F.eks. ser sundhedsplejerskerne alle børn, og de følger dem gennem hele grundskolen og skole og dagtilbud arbejder f.eks. med at integrere sund kost og bevægelse i dagligdagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25