23948sdkhjf

"Det handler om forebyggelse her og nu"

10 parter fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden er gået sammen om at udgive de vigtigste råd til at forebygge kræft hos brandfolk.
"Det er afgørende for os, at der gøres alt, hvad der kan for at minimere risikoen for, at der sker påvirkning i arbejdet med brandslukning, som senere kan føre til kræft. Det handler om forebyggelse her og nu. Og ansvaret for det ligger både hos ledelsen, hos den enkelte brandmand og i de faglige organisationer", lyder det fra parterne bag anbefalingerne.

Rådene om forebyggelse er baseret på "best practice" og sætter derfor høje standarder for, hvordan forebyggelsen gøres bedst. Nogle steder er man i gang – andre steder er forebyggelsen ikke en del af hverdagen. Det handler både om at sikre, at det rette udstyr er til stede. Men også om en kulturændring, så dårlige vaner fjernes, og alle påtager sig et ansvar for, at sikkerhedsudstyr bliver brugt og behandlet korrekt. Kulturen om, at brandstationen skal lugte af røg, skal udryddes.

Parterne bag rådene understreger, at den del af forebyggelsesindsatsen, som handler om adfærd, starter øjeblikkeligt. Men organisationerne opfordrer samtidig beskæftigelsesministeren til at sætte danske undersøgelser i værk om sammenhængen mellem brandslukning og kræft.

De 10 parter tæller Københavns Brandvæsen, Falck Danmark A/S, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsstyrelsen, DOBL, Landsklubben af Deltidsbrandfolk og FOA.

Læs mere her:

http://pressemeddelelse.info/e10/parker/...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.246