23948sdkhjf

DH´s domicil kåret som Årets Byggeri

I kategorien "erhvervsbyggeri" er Danske Handicaporganisationers domicil i Høje Taastrup Årets Byggeri 2013.
"Vi er meget glade og stolte over vores domicil. Og vi er stolte over udnævnelsen til Årets byggeri 2013. Prisen er med til at sætte fokus på det vigtige budskab, at der er tale om et internationalt forbillede og et skoleeksempel på, at det på én og samme tid er muligt at bygge for alle og til en konkurrencedygtig pris", siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer

Byggeriet får prisen som årets erhvervsbyggeri 2013, fordi det i tæt samarbejde mellem bygherren og Team NCC er lykkedes at opfylde Danske Handicaporganisationers drøm om at skabe intet mindre end "verdens mest tilgængelige kontorhus".

Positivt samarbejde mellem projektets parter var en integreret del af projektet, ligesom teamet blev uddannet i såkaldt universelt design. Det indebar f.eks., at rådgiverne og NCC’s medarbejdere skulle opleve, hvordan det er at bevæge sig rundt i kørestol eller som blind eller svagtseende med stok.

"Det at bygge verdens mest tilgængelige kontorbyggeri har givet os en masse værdifuld erfaring og har styrket NCC’s kompetencer inden for tilgængelighed. Den viden og kompetence kan vi fremover anvende og på den måde bidrage til, at alle, uanset et handicap, i højere grad kan bidrage til samfundet ved at kunne begå sig på jobmarkedet", siger Dennis Nielsen direktør for Energirenovering i NCC.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125