23948sdkhjf

Bliver skolereformen gift eller gulerod?

Indlæg af landsformand for Spastikerforeningen, Lone Møller.
Den skolepolitiske debat handler i høj grad om inklusion, og det er en meget vigtig diskussion. Men samtidig forberedes der også en kæmpe omlægning af folkeskolen som følge af folkeskolereformen. Hvordan vil kommunerne sikre, at de to store udfordringer ikke bliver hinandens fjende?

Et af de væsentligste elementer i skolereformen er en længere skoledag for eleverne. Lidt længere for de yngste elever og meget længere for de ældste elever. For børn med spastiske lammelser kan det blive en voldsom udfordring. Koncentrationsvanskeligheder, udtrætning og manglende overblik er nogle af de udfordringer, mange spastikere kæmper med. Allerede i dag er virkeligheden, at en almindelig skoledag kræver efterfølgende hvile og søvn, før der er blot et minimum af kræfter til lektier og fritidsaktiviteter.

Skal de længere skoledage ikke blive gift for inklusion af børn og unge med spastiske lammelser, så skal der tages højde for det i tilrettelæggelsen af skoledagen. For denne gruppe elever er pauser og muligheden for at koble fra helt afgørende.

Der er bestemt også positive elementer i skolereformen, som vil støtte spastiske børns inklusion i den almindelige skoleundervisning. Større fokus på lektiehjælp, introduktion af nye faggrupper i skolen, fokus på lærernes kompetenceudvikling etc. vil kunne understøtte inklusionen af børn og unge med spastiske lammelser.

Men det forudsætter, at skolerne er opmærksomme på vores børns særlige behov.

Derfor er det vigtigt for os, at de kommunalbestyrelser, som kommer til efter valget, har fokus på, at ønsket om inklusion og skolereform ikke bare lige går hånd i hånd. Det er politikernes opgave at sikre, at de positive elementer i skolereformen bringes aktivt i spil for at sikre, at skolereformens udfordringer ikke bliver på bekostning af inklusionen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093