23948sdkhjf

Patienternes Pris uddelt: Vi er dybt berørte

Omkring 150 var mødt op, da Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel, fik overrakt Patienternes Pris 2013.
Blandt de fremmødte var bl.a. afdelingens ansatte og patienter, samt patienter og pårørende, der har indstillet afdelingen.

En stolt afdelingssygeplejerske, Lene Fisker, modtog prisen på vegne af personalet på BNC. Her takkede hun patienter og pårørende for indstillingerne.

"Den taknemmelighed og tilfredshed, der kommer til udtryk i jeres indstillinger, berører os dybt. At få anerkendelse har meget stor betydning for at bevare gnisten og motivationen til at arbejde inden for vores speciale. Det kan være op ad bakke og et stort slid for både patient, pårørende og personale. Når det så ved fælles indsats lykkes at komme et positivt skridt videre i det liv, der skal leves efter en hjerneskade, så er det en stor sejr for alle", sagde hun.

Formanden for Støtteforeningen for Brønderslev Lokalsygehus, Karsten Frederiksen, var også på talerstolen, og på foreningens vegne overrakte han en gigantisk kasse chokolade til prismodtageren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079