23948sdkhjf

Hovedstaden strammer op på forskningsbudgetter

Det sker via skærpet kontrol og et nyt økonomisystem.
Der skal være større fokus på, hvordan hospitalerne forvalter og kontrollerer de flere hundrede millioner kroner, de modtager hvert år fra blandt andet lægemiddelindustrien til forskning. Det mener Region Hovedstadens regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S). Arbejdet er allerede sagt i gang:

"Som landets førende forskningsregion ser vi med stor alvor på omgangen med forskningsmidler. Vi har allerede tidligere i år indskærpet over for hospitalerne, at der altid skal være fire øjne til at godkende udbetalinger fra forskningskonti. Derudover har vi år indført et nyt økonomisystem, som giver bedre gennemsigtighed og bedre kontrolmuligheder. Endelig indfører vi den praksis, at alle forskningsprojekter skal have en særskilt konto, så pengene fra virksomheder f.eks. ikke sættes ind på en fælles forskningskonto. Det øger gennemsigtigheden", siger Vibeke Storm Rasmussen.

Region Hovedstadens administration har desuden bedt sine eksterne revisorer om et bud på, hvordan man af den vej kan øge kontrollen med forskningsmidlerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078