23948sdkhjf

Stor forskel i kommuners indsatser for sindslidende

Det er nemmere for psykisk syge danskere at få støtte i form af f.eks. en kontaktperson eller et botilbud, hvis de bor i en landkommune, end hvis de bor i en storbykommune. Det viser en ny rapport fra SFI.
Rapporten stiller for første gang skarpt på de danskere, der benytter sig af tilbud, der på forskellig vis hjælper folk med psykiske lidelser med at få struktur på hverdagen – f.eks. botilbud, dagtilbud og støtteperson.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på kommunernes praksis på området. Tyndt befolkede kommuner giver støtte til relativt flere sindslidende end storbykommuner – selvom tallene ikke tyder på, at der bor flere med psykiske lidelser på landet end i byerne.

Det varierer også meget, hvor længe borgerne er i støtteordningerne i de enkelte kommuner. Når det f.eks. gælder botilbud, afslutter nogle kommuner støtten til mere end halvdelen af borgerne over en periode på fem år, mens andre kommuner udsluser under hver tiende.

kilde: SFI
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063