Etniske ældre på egne plejehjem - ghetto eller gode?
Debatindlæg af Lise Thorsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Sundhedsordfører for Socialdemokraterne.
Alle ældre har ret til den nødvendige, kommunale pleje og omsorg uanset herkomst. Og i takt med at de ældres børn og børnebørn mere og mere lever et liv, der ligner de fleste andres her i landet, bliver der mindre tid til den omsorg for de gamle, der traditionelt har ligget i familien. Det er der ikke noget forkert i. Men det vil derimod være meget forkert, hvis vi som ansvarlige politikere ikke er opmærksomme på de ændrede livsformer.
I Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg har vi netop diskuteret et forslag om såkaldte profilplejehjem. Altså plejehjem, der har fokus på en bestemt type mennesker. Som udgangspunkt handlede forslaget om at bestemte etniske grupper skal have deres eget plejehjem, sådan som det allerede er tilfældet med jødiske plejehjem.
Jeg mener dog, at det som udgangspunkt vil være at gå for vidt, når vi taler kommunal service. Faren for ghettodannelser er stor, og ingen har glæde af, at et f.eks. rent tyrkisk plejehjem lukker sig om sig selv. Det kan i øvrigt også gå hen og blive en bekostelig affære, hvis boliger skal stå tomme, fordi der i en periode ikke er ansøgere nok med den rette baggrund. Og ud over tomgangshuslejen vil det heller ikke fremme forståelsen hos de etniske danskere, der venter på en plejehjemsplads, men som altså i givet fald ikke vil kunne komme i betragtning til af de ledige.
Derimod synes jeg, det er en fremragende idé at etablere enkelte, etniske afdelinger på plejehjemmene. Vi ved, at mange mister deres sprog nummer to - altså dansk – når de bliver gamle. Det kan derfor hurtigt betyde isolation og utryghed for en ældre, hvis ingen i nærheden taler vedkommendes oprindelige sprog eller kender til skikke og traditioner. Desuden har vi mange ansatte med anden etnisk baggrund, så det vil være oplagt at ansætte nogle af dem sammesteds, så de etniske beboere får den bedste hjælp og støtte.
Derfor har vi netop udnævnt Peder Lykkes Centeret på Amager til kommunens første mangfoldigheds-plejehjem. Jeg ved, de glæder sig til at gå i gang med opgaven, og for den samlede, kommunale ældrepleje vil det være første skridt i den rigtige retning.
Vi ønsker ikke at udelukke nogen, men vi ønsker heller ikke at skabe ghettoer. Det er den balance, vi skal finde. Men først og sidst: Det vigtigste for mig er, at vores ældre medborgere får den bedste omsorg, vi kan give dem. Uanset om de er født på Amager eller i Anatolien.