23948sdkhjf

To meget forskellige forslag

AART og Rørbæk & Møller skal tegne videre på forslag til Diakonissestiftelsens nye sundhedshus.
De to vindere af arkitektkonkurrencen er inviteret til at bearbejde deres forslag yderligere, inden der tages stilling til, hvilket af de to projekter, der skal realiseres:

"De to forslag er meget forskellige, først og fremmest i det arkitektoniske udtryk, men også i forhold til, hvordan funktionerne i huset tænkes organiseret. I dommerkomiteen kan vi se store kvaliteter i begge projekter. Samtidig er der nogle ting, vi har brug for at få belyst nærmere, især i forhold til facadernes udformning. Derfor har dommerkomiteen valgt at udpege to vindere af konkurrencen og invitere dem til en ny dialogproces, hvor vi kan gå mere i dybden med disse ting", siger formand for Diakonissestiftelsens bestyrelse og formand for dommerkomiteen Mogens Madsen, som er spændt på at se resultatet af en videre bearbejdning af de to forslag.

I juni 2013 udskrev Diakonissestiftelsen på Frederiksberg en arkitektkonkurrence om et nyt sundhedshus. Sundhedshuset skal rumme privatpraktiserende læger, psykologer og andre sundhedsfaglige specialer, motionsfaciliteter, et Living Lab til afprøvning af velfærdsteknologi og meget mere. Det nye hus skal bygges sammen med nogle af de eksisterende bygninger omkring en ny atriumgård, som bliver Diakonissestiftelsens nye mødested med café, møderum og plads til store arrangementer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079