Handicappede skal behandles med respekt - ikke med ynk
Debatindlæg af Spastikerforeningens landsformand Lone Møller.
Men oftere og oftere oplever vores medlemmer desværre det modsatte. Fokus er ikke på, hvordan man kan hjælpe, men snarere hvordan man kan slippe billigst muligt. Vi oplever, at kommunerne går til det yderste – og ofte langt længere end det - og træffer beslutninger, som man må vide er ulovlige. Men går den, så går den, og klager borgeren over afgørelsen, så sparer man i det mindste penge, så længe klagesagen kører. Og det kan den gøre rigtig længe.
Underminerer retssikkerheden
I en konkret sag om boligskifte strækker sagsforløbet sig foreløbig over fire (!) år. Sagen begyndte i maj 2009. Både det sociale nævn og ankestyrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om, at familien er berettiget til boligskifte, og familiens oprindelige bolig bliver solgt. Men i dag har kommunen endnu ikke færdigbehandlet sagen.
Det er helt uacceptabelt, at kommunerne tænker og handler sådan. Det er en katastrofe for dem, som ikke får den nødvendige hjælp. Men konsekvenserne går dybere end det. På længere sigt underminerer det retssikkerheden og borgernes tillid til den kommunale myndighedsudøvelse.
Stigende antal henvendelser
I Spastikerforeningen oplever vi den udvikling blandt andet i form af et stigende antal henvendelser til vores socialrådgivning. Flere og flere søger vores assistance for at få den hjælp, de er berettiget til. Og af samme grund er vi netop nu ved at opbygge et netværk af såkaldte bisiddere, dvs. frivillige som kan assistere vores medlemmer i form af et par ekstra ører, når medlemmet har møder med en myndighed. Det burde ikke være nødvendigt, men det er det desværre blevet.
Vi kan som forening lappe og reparere i forhold til de individuelle sager, vi kommer i berøring med. Men vi kan ikke dæmme op for lokalpolitikere og kommunale embedsmænd, som forsøger at iscenesætte handicappede som årsagen til kommunens økonomiske problemer. Der er - heldigvis, kan man mene - alt for få mennesker med handicap til, at vi for alvor udgør en "trussel", når der skal sættes kryds på stemmesedlen ved kommunalvalget.
En anstændig tilværelse
Derfor er vi helt afhængige af alle de mange mennesker, som synes, at vores samfund skal behandle mennesker, som har behov for hjælp – ikke med ynk og medlidenhed – men med respekt. Nemlig den respekt der ligger i at give folk den håndsrækning, som gør, at de kan få en anstændig tilværelse og så vidt muligt kan klare sig på lige fod med andre.
Vi må skabe en bred folkelig bevægelse, som går imod tendensen til at gøre bestemte grupper til syndebukke og frit bytte i jagten på nye spareobjekter. Vi må fortælle vores lokalpolitikere, at vi ikke vil acceptere et samfund, hvor der ikke er plads til en anstændig og ordentlig handicappolitik.