23948sdkhjf

Struer åbner kommunal sygeplejeklinik

Klinikken tager hånd om for eksempel sårbehandling, injektioner, sundhedsfremmende vejledning omkring stomi og anlæggelse af kateter.
Den nye sygeplejeklinik tager imod borgere, der er henvist af hjemmesygeplejerskerne, sygehusene, lægen eller andre fagfolk, der vurderer at borgeren selv er i stand til at opsøge behandling og tage hånd om deres egen trivsel.

Klinikken åbnede lige før sommerferien, og ansvarlig sygeplejerske Elsebeth Poulsen fortæller, at det er borgere i alle aldersgrupper, der besøger sygeplejeklinikken.

"Det vi især er specialister i er sårpleje, og 75 % af vores borgere i sygeplejeklinikken har behov for denne form for behandling. For mange er det en stor frihed at kunne aftale en præcis tid i klinikken, i stedet for at afvente besøg af sygeplejersker i privaten".

Elsebeth Poulsen har specialviden om sårbehandling, og hun underviser derfor kommunens andre sygeplejersker, så de borgere der er for dårlige til selv at besøge klinikken også får gavn af et højt fagligt niveau.

"Sygeplejeklinikken er en vigtig brik i udviklingen af kommunens sygepleje. Ved at samle nogle af kræfterne her på stedet, får vi frigivet ressourcer til de svageste borgere, der ikke er så mobile", siger Elsebeth Poulsen, som I disse uger er rundt i kommunen for at informere lægerne om patienternes nye muligheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078