23948sdkhjf

Nye perspektiver på det frivillige arbejde

Hvordan kan man være med til at udvikle det frivillige arbejde og gøre det endnu bedre for beboerne? Kan noget af det, der gøres i dag, gøres endnu bedre i fællesskab?
Det er et par af de spørgsmål, der i løbet af foråret er omdrejningspunktet for en række cafémøder for frivillige i plejeboligerne i Holstebro kommune. Det første møde blev afholdt tirsdag i denne uge på Sevel Alderdomshjem. Og nu fortsætter møderne i Pensionistcentret Bakkebo i Vinderup, Plejeboligerne Mellemtoft i Holstebro, Ulfborg Aktivcenter og Plejeboligerne Birkehøj i Holstebro.

"De frivillige og deres mangfoldige netværk er allerede i dag en vigtig del af det sociale liv på ældreområdet. Vi ved fra beboerne i kommunens plejeboliger, at de frivillige og deres indsats er en uundværlig del af dagligdagen og skaber liv og glæde blandt beboerne. I de seks cafeer, vi afvikler i løbet af foråret, har de frivillige mulighed for at få nye perspektiver på deres arbejde. F. eks. kan de få inspiration til, hvordan man bedst møder og hjælper borgere med sygdomme og i særlig grad demens," siger fuldmægtig i Sundhed og Omsorg i Holstebro Kommune, Maja Borum Holm.

Cafémøderne er også for borgere, der ikke i dag er frivillige på ældreområdet, men er interesserede i at blive det.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078