23948sdkhjf

Hospitalsudstyr for fem millioner stjålet fra Kolding Sygehus

Der er tale om udstyr til undersøgelser af mavesæk og tyktarm samt et ultralydsapparat, som bruges når der skal lægges lokalbedøvelse.
I løbet af sidste weekend har ukendte gerningsmænd stjålet hospitalsudstyr til en værdi af fem millioner kroner fra Dagkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus.

- Det var en meget ubehagelig overraskelse for personalet, da de mødte ind mandag morgen og kunne konstatere at skabene, hvor udstyret plejer at være, var gabende tomme. Men endnu værre er det selvfølgelig for de patienter, som fik aflyst deres undersøgelser. Men alle de hastende undersøgelser af patienter med mistanke om cancer bliver gennemført med lånt udstyr fra Vejle og Aabenraa, fortæller ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling Lynge Kirkegaard.

Der er nu sat kameraovervågning op, og Kolding Sygehus opfordrer til at folk henvender sig til politiet, hvis de har hørt eller set noget i forbindelse med tyveriet i weekenden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064