23948sdkhjf

Samarbejde om den ældre medicinske patient

Pulje på 20 mio. kroner skal styrke samarbejdet vedrørende subakutte og akutte tilbud.
Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 sat midler af til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Et af initiativerne i handlingsplanen er en ansøgningspulje på 20 mio. kroner, der skal styrke samarbejdet vedrørende subakutte/akutte tilbud.

Formålet med puljen er at afprøve og udvikle nye samarbejdsformer, hvor regioner, kommuner og almen praksis i højere grad samarbejder om tilbud til den ældre medicinske patient. Samarbejdet skal give yderligere viden om, hvilke akutte/subakutte opgaver der med fordel kan blive varetaget kommunalt.

Fokus på patientsikkerheden

Der stilles en række krav til ansøgningen, herunder at projekterne skal kunne etablere subakutte/akutte indsatser døgnet rundt og året rundt. Projekterne skal demonstrere, at der er fokus på patientsikkerheden, og de må ikke skabe uhensigtsmæssig ventetid for patienter, der har et behandlingsbehov.

Puljen kan søges af en region sammen med en eller flere kommuner. I alt vil tre til fem større projekter blive prioriteret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078